Mødedato: 27.01.2021, kl. 17:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Byens Puls

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1.  at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Bydelsguide til Nørrebro.
  2. at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Klipning af dokumentar om paradeprojektet: Helbredelsen.
  3. at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Living Room Sessions.
  4. at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Ord Over Landet - Shadow Poetry / Heureka.  

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget fire ansøgninger til Byens Puls. Sekretariatet har indstillet for 40.000 kr.

1. Bydelsguide til Nørrebro: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Mit Nørrebro på 10.000 kr. Projektet foregår januar-februar på Nørrebro.

Ansøger søger om støtte til at lave en guide over Nørrebro til fordel for bydelens butiks- og restaurationsliv. Der søges om midler til tryk og distribution.

Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.

2. Klipning af dokumentar om paradeprojektet : Helbredelsen: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Til Vægs på 10.000 kr. Projektet foregår i foråret på Nørrebro.

Ansøgere søger om støtte til at lave en dokumentarfilm om Lundtoftegades hidtil største største projekt og bedrift - en parade kaldet Helbredelsen, som skulle heale Lundtoftegade af ghettolisten. Filmen skal vises på Årets CPH Dox-festival. Der søges om midler til klipning af dokumentar.

Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.

3. Living Room Sessions: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra to borgere på 10.000 kr. Projektet foregår resten af året på Nørrebro.

Ansøgere søger støtte til at livestreame Living Room Sessions to fredag aftener i februar. Herefter er det meningen at fortsætte konceptet og evt. sikre det ved at danne en forening. Upcoming DJs vil spille musik. Imens de spiller, kan seerne ringe ind eller deltage med små videobider. Der søges om midler til streaming-udstyr til stue party sessions.

Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet under forudsætning at udstyr afleveres til Lokaludvalget, hvis projektet ikke fortsætter eller at støtte tilbagebetales.

4. Ord Over Landet - Shadow Poetry / Heureka: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Foreningen God Karma og UNION på 10.000 kr. Projektet foregår i foråret på Nørrebro.

Ansøgere søger om støtte til at afholde deres femte ord-show i alt, samt tredje og afsluttende del på vores Shadow Poetry-Trilogi (Egodød, Limbo og H4eureka) på Nørrebros eget LiteraturHaus. Lyd og scenen lånes hos UNION samt opsætning af UNIONS ansatte. Der søges penge til kunstner-honorarer og transport af samme.

Ansøger fik bevilliget støtte til samme arrangement i december med en hasteansøgning, men aflyste pga. Covid 19-restriktionerne.

Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.

Løsning

  1. Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Bydelsguide til Nørrebro.
  2. Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Klipning af dokumentar om paradeprojektet : Helbredelsen.
  3. Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Living Room Sessions.
  4. Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Ord Over Landet - Shadow Poetry / Heureka.  

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt, og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.

2. Indstillingen blev godkendt, og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.

3. Indstillingen blev godkendt, og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.

4. Indstillingen blev godkendt, og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
Til top