Henvendelse til TMU vedrørende Miljøpunkts arbejde med affald og sorteringspunkter
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse til TMU vedrørende Miljøpunkts arbejde med affalds- og sorteringspunkter.
Problemstilling
Miljøpunkt Nørrebro skal i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen lave det praktiske arbejde i forbindelse med oprettelse af de nye affalds- og sorteringspunkter. Som udgangspunkt er dette arbejde ikke tænkt aflønnet, selvom der opkræves betaling for dem. I oplægget skriver TMF flere gange, at arbejdet udføres sammen med Miljøpunkt Nørrebro.
Lokaludvalgets deltagere i Miljøpunkts årlige seminar har derfor drøftet sagen og foreslår følgende henvendelse til TMU:
Henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget:
"Teknik- og Miljøudvalget har tidligere besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro (MPN) om etablering mm. af affalds- og sorteringspunkter.
Nørrebro Lokaludvalg vil gerne fremføre, at Miljøpunkt Nørrebros (MPN) arbejde med affald og sorteringspunkter fremover forventes finansieret af takstmidler under TMF.
MPS' arbejde beløber sig til anslået 450.000 kr. ex. moms årligt."
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse til TMU vedrørende Miljøpunkts arbejde med affalds- og sorteringspunkter.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte udkast til henvendelse til TMU vedrørende Miljøpunkts arbejde med affalds- og sorteringspunkter.