Medlemsforslag: Forslag til alternativ placering af kunstgræsbaner på Nørrebro
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter forslag til en alternativ placering af den kunstgræsbane, der er planlagt til at ligge i Nørrebroparken.
Problemstilling
Claus Aarestrup og Gitte Kristensen vil gerne have at Nørrebro Lokaludvalg drøfter et indkommet forslag til en alternativ placering af den kunstgræsbane, der er planlagt til at ligge i Nørrebroparken. Borgeren forslår, at banen i stedet kan placeres i Mimersparken i forlængelse af de baner, der ligger der og at der samtidigt bygges et klubhus til Nørrebro United.
Forslaget blev drøftet på Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppens møde d. 10. august. Arbejdsgruppen ønskede ikke at gå videre med forslaget.
Løsning
Lokaludvalget drøfter forslag til en alternativ placering af den kunstgræsbane, der er planlagt til at ligge i Nørrebroparken.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede forslag til en alternativ placering af den kunstgræsbane, der er planlagt til at ligge i Nørrebroparken.