Ændring i uddeling af Byens Puls puljen
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget beslutter at uddele alle midler i Byen Puls puljen i marts og at puljen først åbnes igen til august, hvis der er nok midler i puljen.
Problemstilling
Der er kommet 38 ansøgninger til Byens Puls i februar, det bringer det totale antal Byens Puls ansøgninger op på 78 stk. På samme tid sidste år var der indkommet 42 ansøgninger, der er altså tale om næsten en fordobling af antallet af ansøgninger. Inden denne runde af Byens Puls var der i alt 367.000 kr. tilbage i Byens Puls puljen, inklusiv de 229.000 kr. der er øremærket til uddeling i august.
Det vil sige, at der ikke er midler nok tilbage i Byens Puljen til at lave reelle indstillinger til de ansøgte projekter. Forpersonskabet indstiller derfor, på sekretariatets anbefaling, at midlerne der er afsat til Byens Puls puljen i august tages i brug, og at Byens Puls puljen lukkes. Skulle der eventuelt komme midler tilbage i puljen åbnes puljen igen til august. Der er derfor indstillet for 329.341 kr. Hvis indstillingerne godkendes, vil der være 52.731 kr. tilbage til Byens Puls puljen.
Løsning
Lokaludvalget beslutter at uddele alle midler i Byen Puls puljen i marts og at puljen først åbnes igen til august, hvis der er nok midler i puljen.