Spørgsmål fra borgere og oplæg
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget tager eventuelle spørgsmål fra borgere, samt oplæg til efterretning.
Problemstilling
Input fra borgerne
I de første 30 min. af Lokaludvalgets ordinære møde, kan alle møde op for at komme med et indspark til Nørrebro Lokaludvalg.
Det kan være, at du som nørrebroer, samarbejdspartner, interessent eller lign. har feedback, ideer, projekter, oplæg eller andet, du gerne vil forelægge lokaludvalget.
Dit indlæg kan højest vare 10 min.
Du behøver ikke at varsle dit besøg, men det kan være en god idé, at tage fat i Lokaludvalgets sekretariat nogle dage inden dit fremmøde, så du og sekretariatet sammen kan finde en god måde for dig, at fremlægge dit input på over for lokaludvalget.
Hvordan behandler Nørrebro Lokaludvalg dit input?
Nørrebro Lokaludvalg lytter til dit indlæg. Måske stiller lokaludvalget uddybende spørgsmål og Lokaludvalget kan evt. give dig svar på spørgsmål, som Lokaludvalget tidligere har behandlet.
Men Lokaludvalget drøfter ikke under dette punkt dit indlæg, og træffer heller ikke beslutning under dette punkt.
Lokaludvalget kan eksempelvis vælge at tage dit input op som punkt på et lokaludvalgsmøde, eller tage sagen op i et af lokaludvalgets fagudvalg eller arbejdsgrupper. Det kan også være, at Lokaludvalget ikke går videre med dit input.
Lokaludvalget består af frivillige engagerede nørrebroer, som arbejder med mange lokale sager af interesse for Nørrebro, men Lokaludvalget har ikke mulighed for at tage alle sager op. Hvis du ønsker at fremme et særligt projekt, så kan det være, at vejen for dig er, at engagere dig i lokaludvalgets fagudvalg eller arbejdsgrupper for at afprøve, om der er lokal opbakning til at arbejde videre med dit input.
Løsning
Lokaludvalget tager eventuelle spørgsmål fra borgere, samt oplæg til efterretning.