Høring: Kommuneplan 2024

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring af Kommuneplan 2024, udarbejdet af Byrum, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
2. at Lokaludvalget bemyndiger Byrum, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at foretage ændringer i høringssvaret, på baggrund af borgerinddragelse.

Problemstilling

Forslag til Kommuneplan 2024 sætter rammerne og retningslinjerne for hovedstadens udvikling de næste 12 år og bygger videre på visionen fra Kommuneplanstrategi 2023 for Københavns fysiske udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” med særligt fokus på disse fem temaer:

• Hovedstadens byudvikling og mobilitet
• Boliger og sammenhængende by
• En by med erhverv og studiemiljø
• En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
• Udvikling med respekt for byens sjæl

Udkast til Kommuneplan 2024 lægger på www.blivhoert.dk

Deadline d. 24. oktober.

Udkast til høringssvar:

Nørrebro Lokaludvalg mener at udkastet til Kommuneplanen indeholder rigtig mange gode og fornuftige visioner og initiativer, som vil skubbe København (og Nørrebro) i en positiv retning. Vi er specielt glad for at læse afsnittet om Vingelodden på s. 110, hvor vi kan se at mange af de tanker og ideer som vi har haft for udviklingen af området, og som vi har fremlagt i vores visionsplan for området, er taget med i Kommuneplanen. Vi har dog en række kommentarer og forslag til ændringer.

Vi mener at ældre generelt fylder for lidt i Kommuneplanen i forhold til f.eks. børnefamilier. Så vi kunne godt tænke os et lidt større fokus på ældre. Vi savner også at biodiversitetsplanen kommer mere i spil i kommuneplanen.

Vi har en række mere konkrete forslag til ændringer:

Kapitel 1 - Byvision for København
S. 11: ” København skal være en by med høj livskvalitet og rum for alle. Den skal være en 15-minutters by, hvor de fysiske rammer for hverdagslivet skaber de bedste forudsætninger for, at daglige gøremål, som fx arbejde, indkøb, uddannelse, kultur- og fritidsaktiviteter og sundhedsfaciliteter, ikke er mere end et kvarter væk med cykel, gang eller offentlig transport”

Det er positivt, at der planlægges efter en 15-minutters by. Derfor er det også vigtigt, at den nye metrolinje bliver en ringmetro, som har station på Rigshospitalet og Stengade/Blågårds Plads. Det vil øge passagergrundlag, kapacitet, frekvens og regularitet.

Kapitel 2 - Hovedstadens byudvikling og mobilitet
Det virker fornuftigt at se København som en del af et større metropolområde, da København ellers ikke kan indfri målene for trafik, luftforurening og klima. Pendling til og fra København er afgørende at håndtere i en samlet plan med omegnen, som det også fremgår på side 30.

Derfor bør København også melde sig aktivt ind i analysearbejdet omkring en Eksprestunnel og en S-station ved Rigshospitalet, som DSB og styrelser foretager i disse år. Det bør skrives ind i kommuneplanen under igangværende analysearbejder omkring infrastrukturarbejder og tilføjes kortet på side 27.

(Kilde: Ingeniøren)

Med Eksprestunnellen kan kapaciteten komme op på 54 S-tog i timen, vurderer DSB, hvoraf 30 passerer gennem Boulevardbanen og 24 gennem den nye 7,7 km lange Eksprestunnel. Desuden forventer DSB, at en ny tunnel vil gøre det muligt at øge frekvensen af tog, så der fra de største S-togsstationer kører et tog i hver retning hvert 5. minut i myldretiden mod hvert 7.- 8. minut i dag.

https://www.scribd.com/document/720914408/A251466-Ekspresstunnel-Screening-Af-L%C3%B8sningsrum-v1-3#fullscreen&from_embed

Eksprestunnel er det pt. bedste bud på en samlet regional løsning for pendlertrafik, som København derfor bør deltage i. Den vil øge passagergrundlag, kapacitet, frekvens og regularitet.

Bilparkering
s. 36-37: Nørrebro Lokaludvalg har oplevet, at de rigide normer undergraver kommunens egne ønsker og formålet med normerne, fx i De Gamles By. Trods politisk ønske om det modsatte, er der blevet anlagt parkeringspladser til Diabetescenter i de grønne områder langt væk fra centeret, som der ikke er behov for, og som ikke kommer til at fungere som parkeringspladser til diabetescenteret. Dette var direkte imod sundhedsforvaltningens ønske og var i sammenhængen uden mening. De Gamles By er allerede et kommunalt produktionsområde med rigeligt offentlige p-pladser i dagtimerne til de forskellige plejehjem, socialcentre, daginstitutioner osv. Alligevel krævede TMF disse pladser på baggrund af Kommuneplanen.

Det samme problem sås med planlægningen til Skolen i De Gamles By. Selv om der blev fjernet hundredvis af arbejdspladser ifm. nedrivning til skolen (sundhedsforvaltningen skulle flytte væk), var det et krav, at nye parkeringspladser i konstruktion skulle tilføres skolen, selv om det var et klart ønske, at man netop ikke skulle køre i skole i bil. Og selv om der samlet set ville være færre ansatte i området. Kommuneplanen bør derfor fremlægge nogle mere fleksible rammer, så reglerne kan fraviges, når de er åbenlyst meningsløse og går imod intentionen med normerne.

Kapitel 3 - Boliger og sammenhængende by
s. 50. Der bør tilføjes et punkt 9 Der bør tilføjes et punkt 9: Cykelforbindelse gennem Bispeengen, fra Nørrebro til Fuglebakken S-togsstation og Grøndalsruten, ifm. at Bispeengbuen nedrives helt eller delvist.

Begrundelse: Frederiksberg og København er enige om at nedrive Bispeengbuen delvist og skabe denne cykelforbindelse i forbindelse med projektet: https://www.kk.dk/nyheder/frederiksberg-og-koebenhavn-oensker-delvis-nedrivning-af-bispeengbuen. Bispeengbuen fungerer i dag som en barriere diagonalt mellem særligt Nørrebro og Vanløse, samt mellem Bispebjerg og Frederiksberg.

Nedrivning af Bispeengbuen vil understøtte AKB Lundtoftegades udviklingsplan om at åbne op for området og give en bedre forbindelse til S-togsnettet fra Nørrebro. Grøndalsruten er et fælles projekt med Frederiksberg Kommune, som med en cykelsti gennem Bispeengen bliver et væsentligt bedre mobilitetsprojekt.

Lokaludvalget er ikke overbevist om, at cykelruten bør tage en omvej ind gennem Parken ved Bispeengen, da dette giver længere rejsetid. Desuden bør en cykelsti kun overvejes i parken, når der er fundet plads til en Ny Lygte Å centralt i parken.

Kapitel 4 ––––– En by med erhverv og studiemiljø
s. 84: Innovation District Copenhagen
Vi ser positivt på, at der udarbejdes en Helhedsplan for Innovation District Copenhagen og at Lokaludvalget involveres. Vi kan også forstå at selvom De Gamles By er en del af Innovation District Copenhagen, så skal der ikke bygges i De Gamles By. Vi er glade for at helhedsplanen for De Gamles By, der sætter en grænse for byggeri, respekteres.

Kapitel 5 - En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
s.90 For at styrke distribution af varer med cykel ønsker vi, at der udpeges steder hvor "microhubs" kan etableres, med fællesfaciliteter til de forskellige distributører. Det kunne f.eks. ske i det nye udviklingsområde på Vingelodden.

s. 94 Det er positivt at åbning af Ladegårdsåen og de andre åer nævnes som potentiale.

Det er positivt at åbning af Ladegårdsåen, Lygte Å og de andre åer nævnes som potentiale. Lokaludvalget ønsker konkret at åerne åbnes eller der skabes nye vandløb som klimasikring i projekterne Delvis nedrivning af Bispeengbuen, Rensningsanlæg ved Ladegårdsåen og Parken ved Bispeengen i denne planperiode, jf. dette kort for Frederiksberg og Københavns Kommune.

(Ill. af Vandkunsten)

Der nævnes 7 nye grønne områder, som alle er placeret i nye byudviklingsområder. Vi mener det vil klæde planen at arbejde med, at der også kan skabes nye grønne områder i den eksisterende by – for alle os københavnere, som allerede bor i byen.

Der bør derfor også her tilføjes et punkt 7: Bispeengen (Nørrebro, Vanløse, Bispebjerg, Frederiksberg). Det vil understøtte punkt 9 på side 50.

Og punkt 8: Lersø Park Allé (Østerbro, Bispebjerg og Nørrebro). Det vil understøtte punkt 2 på side 50.

Kapitel 7 - Bydele i fokus
S. 112 Under Nørrebro bydel bør det nævnes, at København og Frederiksberg sammen arbejder for at nedrive Bispeengbuen delvist i denne planperiode: https://www.kk.dk/nyheder/frederiksberg-og-koebenhavn-oensker-delvis-nedrivning-af-bispeengbuen

Kommuneplanrammer:
Kommuneplanrammen for Nørrebro stationen, helt ned til kommunegrænsen, er en T1-ramme. Der er en bemærkning til rammen at ”Arealerne under højbanens buer ved Nørrebro Station kan anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv”. Nørrebro Lokaludvalg mener at arealet under buerne ved Glenteparken bør inkluderes i denne bemærkning og at det bør tilføjes at arealet også kan anvendes til offentlige formål.

Løsning

1. Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring af Kommuneplan 2024, udarbejdet af Byrum, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
2. Lokaludvalget bemyndiger Byrum, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at foretage ændringer i høringssvaret, på baggrund af borgerinddragelse.