Mødedato: 25.09.2024, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring: Placering af John Kørners vægmaleri "Women with 24 problems" på Ydre Nørrebro

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar til høring vedr. etablering af John Kørners vægmaleri "Women with 24 problems" på Ydre Nørrebro, udarbejdet af Børn, Unge og Kultur-arbejdsgruppen. 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget reserverede på møde den 28. september 2023 et beløb på 525.000 kr. til genetablering af John Kørners vægmaleri ”Woman with 24 problems", der på nuværende tidspunkt er placeret på en gavl på Nordlandsgade ved Amagerbro Station. Maleriet skal fjernes, da ejeren af gavlen skal etablere port og vinduer. Kultur- og Fritidsudvalget har derfor besluttet, at forvaltningen skal hjælpe John Kørner med at finde en ny væg, hvor værket kunne opføres.

Oprindelig havde Kultur- og Fritidsudvalget gerne set, at værket skulle forblive på Amager, men da det ikke er lykkedes forvaltningen at finde en ny og egnet lokation på netop Amager, har man kigget efter gavle i resten af København og John Kørner Studio har peget på en gavl ved Alis Bageri ved Esromgade 1-5, hvor foreningen er meget positive omkring idéen. Foreningen er indstillet på at indgå en aftale med tinglysning af servitut i en periode på 15 år, således at værket er sikret mod ændringer i den årrække. John Kørner bor og arbejder selv på Nørrebro.

Vi har spurgt på vores facebook og instagram og der er der overvejende positiv stemning omkring at kunstværket etableres på gavlen ved Esromgade.

Inden projektet kan gå i gang, skal Kultur- og Fritidsudvalget godkende værkets nye placering og udkast til aftale om periode, restaurering og vedligehold. Genetableringen er også i høring i Amager Øst Lokaludvalg.

Høringen behandles i Børne, Unge og Kultur-arbejdsgruppen d. 24. september og høringsudkast omdeles på lokaludvalgsmødet.

Vedhæftet i bilag er John Kørners tidligere ansøgning, hvor I finder værket og info om det.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar til høring vedr. etablering af John Kørners vægmaleri "Women with 24 problems" på Ydre Nørrebro, udarbejdet af Børn, Unge og Kultur-arbejdsgruppen. 

Beslutning

Der var afstemning om indstillingen:

For stemte: Cristina Bramsen, Else Kronman, Fanny Knoll, Jesper Langebæk, Lene Enggaard Nielsen, Masti Jutka, Mogens Petersen, Muhammad Aslam, Sofie Hafström Nielsen og Tobias Birk Gregory.

Undlod at stemme: Gitte Kristensen, Kasper Bech, Nina Busch og Stefan Larsen.

Indstillingen blev vedtaget og Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar til høring vedr. etablering af John Kørners vægmaleri "Women with 24 problems" på Ydre Nørrebro, udarbejdet af Børn, Unge og Kultur-arbejdsgruppen. 

Protokolbemærkning fra Gitte Kristensen:

Det lyder til, at man gerne vil bevare John Kørners vægmaleri på Amager fra ALU m.fl. på en ny/anden gavl. Så forvaltningen bør gøre en ihærdig indsats i samarbejde med Amager Lokaludvalg og evt. andre aktører for at finde en anden placering på Amager. Såfremt det ikke lykkes, så er gavlmaleriet meget velkomment på Nørrebro
Til top