Henvendelse om brug af varmelamper
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. brug af varmelamper, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
Problemstilling
Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen har på sit møde d. 10. september drøftet brug af varmelamper i bydelen i forbindelse med udeservering, på baggrund af en borgerhenvendelse. Arbejdsgruppen mener at Borgerrepræsentationen bør afsøge mulighederne for enten, at forbyde brug af varmelamper eller begrænse brugen af varmelamper.
Udkast til henvendelse:
Varmelamper anvendes stort set året rundt – også om sommeren. Vi undrer os i lokaludvalget over, at man i en by, som stræber efter at blive klimaneutral indenfor nogle år tillader, at man ”fyrer for gråspurve” på vores fortove og pladser.
Vi har forstået at det kræver en lovændring for, at man kan forbyde brug af varmelamper. Vi vil derfor gerne opfordre til at:
- I ved fremtidige tilladelser til udeservering på kommunens arealer kræver, at man ikke må anvende varmelamper
- I henvender jer til folketinget for at få tilladelse til at forbyde varmelamper i byen
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. brug af varmelamper, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at sende det retur i arbejdsgruppen til nærmere drøftelse. Punktet tages op igen i november, når arbejdsgruppen har undersøgt sagen nærmere.