Udpegelse af suppleant til Områdefornyelse Bispeengens styregruppe
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget udpeger en suppleant til Områdefornyelse Bispeengens styregruppe.
Problemstilling
Sofie Nielsen er udpeget som suppleant af Områdefornyelse Bispeengens styregruppe, men hun ønsker at trække sig og der skal derfor vælges en ny suppleant til styregruppen.
Styregruppen består af 9 beboerrepræsentanter, 11 udpegede repræsentanter (som er bydelsdækkende aktører og centrale grundejere i området) samt 7 repræsentanter fra Københavns Kommunes forvaltninger og Frederiksberg Kommune. Styregruppen mødes ca. 6 gange årligt.
Det er styregruppen, der igangsætter områdefornyelsens projekter og sætter rammen for, hvordan projekterne skal udvikles. Det er også styregruppen, der bevilger midler til de projekter områdefornyelsen skal lave sammen med sekretariatet.
Løsning
Lokaludvalget udpeger en suppleant til Områdefornyelse Bispeengens styregruppe.
Beslutning
Lokaludvalget udpegede Cristina Buch Bramsen som suppleant til Områdefornyelse Bispeengens styregruppe.