Mødedato: 25.01.2022, kl. 17:30
Mødested: Teams

Høring: Justering af klyngestrukturen på dagtilbudsområdet

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af børne/unge-arbejdsgruppen.

Problemstilling

Med budget 2022 er det besluttet at øge ledelseskapaciteten tæt på børn, medarbejdere og forældre i de københavnske dagtilbud i tråd med principper og pejlemærker for organisering af ledelse i dagtilbud. Det betyder, at der bl.a. skal foretages justering af klyngestruktur på dagtilbudsområdet.

Et af de nye pejlemærker er, at hvis der er mere end 750 pladser i en klynge, skal områdechefen gå i dialog med direktionen om den fremtidige klyngeorganisering i området og behov for eventuelle tilpasninger. Forældrebestyrelse og -forældreråd samt LokalMED skal inddrages. 

De nuværende klynger varierer i størrelse fra ca. 200 til ca. 1.100 0-5 årspladser, og der er derfor behov for at justere i klyngestrukturen nogle steder. Forvaltningen har udarbejdet høringsforslag til, hvor i byen det nye pejlemærke giver anledning at justere i den eksisterende klyngestruktur. 

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) har på udvalgsmødet d. 24. november 2021 besluttet at sende forslaget i høring hos involverede parter på det kommunale dagtilbudsområde - forældrebestyrelser og forældreråd, LokalMED i klyngerne og LFS.

Frist for høringssvar er den 11. februar 2022.

Udkast til høringssvar udarbejdet af børne/unge-arbejdsgruppen:

Til Børne- og Ungdomsudvalget

Vi er glade for det store fokus på ledelse i de københavnske daginstitutioner.

Hvis vi ser på strukturen med et pædagogisk blik, vil vi henvise til den tidligere model med mere direkte ledelse. Det er vores oplevelse, at det er meget vigtigt med en nær ledelse. Vi mener stadig, at antallet 750 børn pr. klynge er meget stort.

Man kunne også gribe det an ved, at hele Nørrebro organiseredes som én stor klynge, så den lokale leder refererer til områdelederen i BUF – i stedet for klyngestrukturen.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af børne/unge-arbejdsgruppen.

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar udarbejdet af børne/unge-arbejdsgruppen.

Til top