Mødedato: 24.09.2019, kl. 17:30
Mødested: Biblioteket, Nørrebrogade 208

Skybrudssikring i Skt. Jørgens Sø

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget tager orientering om Skybrudssikring i Skt. Jørgens Sø til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et fjerde forslag for skybrudssikring i Skt. Jørgens Sø. Her løses problemet med regnvand med en underjordisk tunnel, der kan opbevare regnvandet. Forvaltningen har præsenteret forslaget for Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen og arbejdsgruppen har diskuteret forslaget.

Lokaludvalget har tidligere, sammen med Indre By Lokaludvalg udtalt, at man mener at arbejdet med skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø bør indstilles, og at man i stedet undersøger, hvordan lokale løsninger kan håndtere skybrudsvand, herunder bl.a. åbning af Ladegårdsåen. Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen mener, at man børe holde fast i denne holdning, da forvaltningen stadig ikke har foretaget undersøgelser af andre lokale løsninger.

Det vedhæftede bilag er en uddrag af den forundersøgelse der er lavet og det er derfor ikke fyldestgørende. Men det giver et indblik i forundersøgelsen og de fire forskelige forslag.

Bilaget er fortroligt.

Der er deadline for eventuelle kommentarer til forslag fire d. 3. oktober.

Løsning

Lokaludvalget tager orientering om Skybrudssikring i Skt. Jørgens Sø til efterretning.

 

Beslutning

Lokaludvalget tog orientering om Skybrudssikring i Skt. Jørgens Sø til efterretning.
Til top