Mødedato: 24.02.2021, kl. 17:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Henvendelse om sorteringspunkter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om sorteringspunkter på Nørrebro. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen skal til at arbejde med sorteringspunkter i hele København. De har været og præsentere projektet på et Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppemøde. Arbejdsgruppen mener at det er uhensigtsmæssig at der skelnes mellem den eksisterende sortering på privat matrikel og den nye ekstra kapacitet på offentlig vej. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der sendes en henvendelse til Teknik- og Miljøborgmesteren og Teknik- og Miljøudvalget, der gør opmærksom på problematikken. 

Udkast til henvendelse:

Nørrebro Lokaludvalg skal i gang med en bydelsplan for 750 sorteringspunkter. Vi havde besøg af Teknik- og Miljøforvaltningen på et arbejdsgruppemøde tirsdag d. 9. februar i Byrum-, Miljø og Trafikarbejdsgruppen, hvor de fremlagde en god plan for forårets arbejde og hvilke rammer der er for arbejdet. Desværre har vi en udfordring med, at der skelnes mellem den eksisterende sortering på privat matrikel og den nye ekstra kapacitet på offentlig vej.

Vi støtter affaldsplanens intentioner om en udsortering på 70% i 2024 og de initiativer som planen udstikker, men vi ser muligheder for synergieffekter mellem indsatsområderne. Med udmøntningen af de 750 sorteringspunktplanen synes vi, der laves et kunstigt skel mellem indsatsområderne 1.3 og 1.4.

Optimering af sorteringsmuligheder ved etageejendomme (tema 1 - 1.3)

Vi kender ejendomme som har besluttet at investere i Nedgravede Miljøstationer på offentlig vej til det daglige affald. Denne løsning er dokumenteret som optimering af affaldssorteringen. Derudover betaler borgerne også selv for materiellet. Oven i dette bidrager de Nedgravede Miljøstationer til en betydelig billigere drift og transportminimering. Dette ser vi som fremtidens affaldssystem i København.

Affaldsløsninger på vej og andre offentlige arealer (tema 1 - 1.4)

Denne indsats udmøntes med de 750 sorteringspunkter på offentlig vej, for at forøge sorteringsgraden for de tørre fraktioner. Vores erfaring er imidlertid, at alt det daglige affald skal placeres det samme sted. Derfor bør man tænke de 2 indsatser (1.3 og 1.4) sammen.

Sorteringspunkter som indgår i et stort fælles anlæg på offentlig vej vil derfor være den optimale løsning, som giver den mest effektive indsamling og den højest mulige genanvendelse.

Vi har på Nørrebro arbejdet meget med nedgravede miljøstationer på offentlig vej. I øjeblikket er der 15-20 Nedgravede miljøstationer på vej. For at dette kan udføres kræver det partnerskaber mellem borgerne og kommunen. Partnerskaber er nødvendige da der i 750 sorteringspunktplanen skelnes mellem om de tørre fraktioner og de våde fraktioner kan lægges sammen på offentlig vej. De tørre fraktioner er etableret som fælles offentligt pulje for København og de våde (bio og restaffald) er individuelle betaling hos borgerne. Derfor ønsker vi at politikerne hjælper os med, at gøre partnerskaberne muligt.

Vi er opmærksom på, at dette muligvis betyder en politisk behandling og vi vil meget gerne hjælpe i denne sammenhæng, men med henblik på den endelige behandling af sorteringspunkterne i TMU i september/oktober.

Desuden ønske vi at opdatere vores 3 nuværende Nærgenbrugspladser med et fuld sæt Nedgravede Miljøstationer, de eksisterende Nedgravede Miljøstationer skal ligeledes opdateres

Vi står meget genre til rådighed med yderlige oplysninger og evt. møde.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om sorteringspunkter på Nørrebro.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om sorteringspunkter på Nørrebro med en enkelt skærpelse af teksten.
Til top