Høring: Tilpasning af lokaludvalg

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring af forslag til tilpasning af lokaludvalg, udarbejdet af formandskabet.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har udarbejdet forslag til tilpasning af lokaludvalg, som behandles af gruppeformandskredsen primo 2021. Forinden sendes det samlede materiale i høring i lokaludvalgene. Forslaget skal herefter behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Det vedtagende formål med arbejdet med tilpasning af lokaludvalg er at tilvejebringe de bedst mulige og tidssvarende vilkår for lokaludvalgenes arbejde med københavnerinddragelse og repræsentativitet inden for den eksisterende økonomiske ramme for lokaludvalg. Materialet lægger op til tilpasning af fem fokusområder vedrørende lokaludvalgenes arbejde:

Lokaludvalgenes formål
Lokaludvalgenes opgaver
Repræsentativitet og valg
Geografisk inddeling
Administrativ organisering

1. Lokaludvalgenes formål

Lokaludvalgenes arbejde starter med dialog og inddragelse af både borgerne i de enkelte bydele og forvaltninger om udarbejdelse af en fakta- og borgerdrevet bydelsplan, der indeholder visioner for bydelen og temaer og projekter som lokaludvalget vil arbejde med.
Der lægges op til, at lokaludvalgene - udover dialogskabende aktiviteter - ikke på anden måde må indgå i/facilitere/understøtte/igangsætte eller bruge puljemidler på aktiviteter, der er i modstrid med beslutninger eller planer truffet i udvalgene og Borgerrepræsentationen.

2. Lokaludvalgenes opgaver
Bydelsplanen: Bydelsplanen skal være lokaludvalgets eget arbejdspapir. Bydelsplanerne skal ikke længere godkendes i hverken forvaltningerne eller Borgerrepræsentationen. Bydelsplanen skal udgøre rammen for lokaludvalgenes arbejde, og skal bruges som et levende dokument, der løbende kan opdateres.

Høringer og forvaltningssamarbejde: Der er lagt op til, at der er brug for 8 ugers svarfrist, hvis der skal ske en reel borgerinddragelse og 12 uger, hvis der skal foretages en meget mangfoldig borgerdialog. Høringsfristen afhænger dog af, og kan kortes ned til min. 6 uger, hvis der har været en tidlig inddragelse af lokaludvalgene. Der er også lagt op til at lokaludvalgene fremadrettet selv prioriterer i, hvilke høringer de svarer på.

Puljemidlernes anvendelsesområde: Der er lagt op til at puljemidlerne kan bruges på en bredere måde end i dag. Lokaludvalgene kan også eksperimentere med at invitere københavnerne med til at prioritere brugen af puljemidler.

Projektrådgivning: Der er lagt op til at lokaludvalgene og lokaludvalgssekretariaterne i højere grad end i dag, skal rådgive og vejlede borgere om initiativer eller projekter målrettet bydelen.

Miljøopgaven: Det foreslås at lokaludvalgene på miljøområdet har mere fokus på at involvere borgerne f.eks. i vejledende prioriteringer af midler og projekter til realisering af lokaludvalgenes arbejde med miljøopgaven.

3. Repræsentativitet og valg
Det skal være nemmere for borgerne at deltage og forstå valget til lokaludvalg. Derfor lægges op til en forenkling af dokumentationskrav fra opstillede foreninger, forenkling af dokumentationskrav for stemmeberettigede, afskaffelse af valggrupper, digital stemmeafgivelse fra foreninger, samt en fælles suppleantliste for foreningsrepræsentanter.

Der er lagt op til at foreningerne fremover kan vælge at udskifte et medlem eller en suppleant. Foreningen kan også vælge at udtræde af lokaludvalget, og så sørger sekretariatet for at indsupplere et nyt medlem fra suppleantlisten. Rokeringer skal heller ikke længere godkendes af Borgerrepræsentationen.

4. Geografisk inddeling
Lokaludvalgenes nuværende geografiske inddeling bibeholdes.

5. Administrativ organisering
Lokaludvalgssekretariaterne skal fortsat være lokalt placerede og forankrede i bydelene. Der skal laves en tydelig ramme for kompetence- og ansvarsfordelingen mellem lokaludvalg, lokaludvalgsformænd og lokaludvalgssekretariater.

Deadline d. 30. november.

Udkast til høringssvar:

Vi mener overordnet, at der er gode takter i oplægget til tilpasning af Lokaludvalg. Vi mener dog at det er ærgerligt, at man ikke har benyttet chancen til at igangsætte nogle forsøg i enkelte lokaludvalg med nye måde at inddrager borgerne f.eks. borgerbudgetter.
Vi er fuldstændige enige i, at det er meget givtigt at understøtte det lokale initiativ, og det har længe været drivkraften i vores arbejde her på Nørrebro. Vores arbejde med Bydelsplaner, høringer, egne projekter, puljemidler og samarbejder med forvaltningen bygger i meget høj grad på inddragelse af Nørrebroerne. Vi får talrige 1:1 input via sociale medier, vores digitale borgerpanel, workshops, borgermøder og direkte borgerhenvendelser.

Tidlig inddragelse og samarbejde:
At der lægges op til, at lokaludvalgene ikke må understøtte processer, projektforslag eller udviklingsplaner, som er i modstrid med politiske beslutninger truffet på Rådhuset, kan hæmme lokaludvalget i dets arbejde og dialog med lokale initiativtagere. Det kan vise sig at være en hæmsko for tilvejebringelsen af nye spændende og – ikke mindst borgerkvalificerede – løsningsforslag til en allerede eksisterende løsning, lokalplan, forslag mm. Og her kan Lokaludvalgets ressourcer være afgørende for, at man f.eks. kan lave et nyt forslag, der let kan kommunikeres, bearbejdes eller visualiseres.

Vi er glade for at der lægges op til at samarbejdet med alle forvaltninger styrkes, og glæder os til en klar og tydelig indgang til hver forvaltning. Vi ser gerne den tidlige inddragelse og det gode samarbejde om københavnerinddragelse realiseret i alle forvaltninger.

Den tidlige inddragelse er essentiel, da det efter vores erfaring, giver de bedste resultater og indhold. Det er derfor en god ide at inddrage mere og tidligere, så der skabes et indflydelsesrum, og vi undgår at Nørrebroerne oplever inddragelsen som skindemokrati.

Bydelsplaner:
Vi er glade for at have haft bydelsplanen som et arbejdspapir, der har kunnet samle lokaludvalgets visioner og målsætninger på mange områder. Vi er derfor glade for, at bydelsplanen også fremover skal fungere som et arbejdspapir for de enkelte lokaludvalg. Det er dog vigtigt, at den centrale sparring som har været der indtil nu bevares.

For os er det vigtigt, at lokaludvalgene selvfølgelig stadig har mulighed for at arbejde med emner og projekter, der ikke er en del af bydelsplanen. Der opstår løbende sager i bydelen, som har stor betydning og aktualitet, og når vi møder Nørrebroernes engagement, er det vigtigt, at vi kan understøtte det med det samme. Bydelsplanenerne skal tænkes som en mulighed for, at lokaludvalgene kan tænke langsigtet. Derfor er det vigtigt, at det ikke bliver en konstruktion, hvor alt skal rummes i bydelsplanen, som derfor løbende skal godkendes på lokaludvalgsmøderne. Det vil skabe en bureaukratisk begrænsning i det daglige arbejde.

Vi bakker op om at bydelsplanen skal ligge i starten af valgperioden, så det er det nyvalgte lokaludvalg, der laver bydelsplanerne. Men vi mener det er vigtigt at sikre, at de nye udvalgsmedlemmer har forudsætningerne for at deltage i arbejdet. Vi vil derfor foreslå, at man venter til 6 måneder efter valget med at opstarte arbejdet med bydelsplanen, så lokaludvalget er kommet ind i arbejdsgange og rammerne for deres arbejdet i bydelen.

Vi er rigtig glade for at høre, at der bliver lagt op til at lokaludvalgene får bedre adgang til data. Det er noget vi har efterspurgt længe og som vil være med til at understøtte vores arbejde.

Vi bakker op om arbejdsgangen, hvor forvaltningerne er forpligtede på at orientere sig i bydelsplanerne, og oplyse Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og fagudvalgene om de visioner, temaer eller projekter i bydelsplanerne, som har relevans for den pågældende sag. Samt at forvaltningerne løbende skal oplyse lokaludvalgene om sager, der har betydning for eller vedrører lokaludvalgenes bydelsplaner.

Puljemidler:
Nørrebro Lokaludvalg er i dag det lokaludvalg, der modtager og behandler langt flest ansøgninger om året. Vi får ansøgninger for næsten dobbelt så mange penge, som vi råder over. Vi støtter et bredt udsnit af foreninger og Nørrebroere, og en meget bred type af projekter og arrangementer. Alle båret af Nørrebroerne eget engagement.

Hvis der lægges rammer for, at puljemidlerne skal prioriteres efter temaer i bydelsplanen eller at borgere skal involveres i prioriteringen af puljemidlerne til forskellige indsatsområder, vil det gå ud over Nørrebroernes eget aktive engagement, som puljemidler pt. i den grad understøtter. I stedet forsøger vi at brede puljemidler ud over mange områder og temaer i bydelen. Vi kører netop nu en kampagne for at oplyse endnu flere af de foreninger, der laver socialt arbejde, om at vores puljer eksisterer.

Formuleringen af, at lokaludvalgene ikke må understøtte processer, herunder projektforslag eller udviklingsplaner, der er i modstrid med beslutninger truffet i udvalgene, kan blive problematisk for lokaludvalgenes centrale opgave med at formidle ideer og forslag fra borgerne.

Borgerne er nogle gange uenige i de beslutninger der bliver truffet i Borgerrepræsentationen og det er en af lokaludvalgenes vigtigste opgaver at hjælpe borgerne med at formulere og viderebringe denne utilfredshed. Lokaludvalgene er oftest det sted som borgerne går hen, i disse situationer. Hvis lokaludvalgene bliver forhindret i at hjælpe disse borgere, vil det undergrave den legitimitet som lokaludvalgene har i bydelene.
Lokaludvalgene er også med til at hjælpe borgene med at udvikle projektforslag eller udviklingsplaner på steder, hvor der ligger lokalplaner eller andre planer besluttet i Borgerrepræsentationen, det kan både være gamle beslutninger, men også nogle gange nyere beslutninger. Hvis lokaludvalgene ikke har mulighed for at lave en form for konkrete projektforslag eller udviklingsplaner i disse tilfælde, vil det i høj grad besværliggøre lokaludvalgenes mulighed for at hjælpe borgerne med at fremme borgernes ønsker. Lokaludvalgenes mulighed for at gøre dette har i flere tilfælde ført til nye beslutninger i Borgerrepræsentationen til glæde for borgene og til gavn for København. Vi håber derfor at lokaludvalgene stadig vil have denne mulighed.

I oplægget til tilpasning af lokaludvalg, lægges der op til at sekretariaterne skal yde vejledning og rådgivning til borgerne. Vores sekretariat laver i forvejen meget vejledning af både puljeansøgere og borgere, der har spørgsmål til, hvad det foregår i bydelen og eller ønsker hjælp til at fremme en politisk sag. I dag får vi mellem 200 og 300 henvendelser om måneden. Vi er klar over, at det er forskelligt fra bydel til bydel, men hvis vores sekretariatet skal lave mere vejledning end i dag, så har vi brug for at få tilført flere ressourcer.

Valg:
Vi er af den opfattelse at et digitalt valg er en nemmere løsning for Nørrebroerne. Og samtidig med at hele dokumentationsprocessen bliver løsnet op og forenklet, forestiller vi os at vi kan nå bredere ud i bydelen og få flere foreninger repræsenteret i valgprocessen. Vi kan være bekymrede for, at det digitale valg, vil favorisere ”kendte” lokale borgere. Men spændende, forudsat at man finder den rette tekniske løsning med unikke link osv.

Vi mener også, at det nøje skal overvåges, om vi sikrer bredden og repræsentationen af temaområder i bydelen, når der samtidig sker en opløsningen af valggrupper. Vi mener det er vigtigt at foreningsmedlemmerne, repræsenterer mange forskellige områder og befolkningsgrupper i bydelen f.eks. ældre, børn og unge, idræt, boligpolitik, sundhed, socialt udsatte, trafik osv. Men denne valgform ser vi en fare for, at der kan blive valgt mange ind fra samme område f.eks. andelsboliger og at dette vil medføre et mindre repræsentativt og mere smalt udvalg. Derfor vil vi anbefale, at kandidaterne bliver tematiseret, så man sikrer sig, at det bliver et bredt favnende lokaludvalg.

Suppleantlisten kan give en række fordele. F.eks. at øverste suppleanter vil få en kontinuerlig kontakt med lokaludvalget og sekretariatet, og derfor være godt inde i stoffet og kunne deltage reelt i arbejdet. Det vil dog også kunne få den konsekvens, at nogle af suppleanterne slet ikke kommer i betragtning eller aldrig hører fra Lokaludvalget under en valgperiode.

Ideen med at foreninger så at sige kan sætte et andet medlem på deres plads, vil også medføre mindre rotation af suppleanter, og kan medføre at udvalget bliver skævt repræsenteret, f.eks. hvis en plads i lokaludvalget bliver givet videre til en nytilflyttet Nørrebroer i en forening, som ikke kender området. Vi mener at den måde at supplere på, bør genovervejes.

Vi ser gerne, at åbenheden og kommunikationen om valg af foreningsvalgte medlemmer styrkes, men kommunikationen skal være bydelsrettet og lokal. Det er vores erfaring, at de store centrale kommunikationskampagner har en tendens til at drukne ude i bydelene.

Vi er også glade og positivt stemt for, at der fremover skal være fokus på at understøtte frivilligheden og fastholde medlemmerne.

Vi bakker også om at den geografiske inddeling fastholdes, og at man fortsat har et lokalt forankret sekretariat, der kender bydel godt.