Mødedato: 23.05.2022, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Forretningsorden

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender forretningsordenen.

Problemstilling

Lokaludvalget skal have en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen sikrer, at arbejdet i lokaludvalget forløber på en hensigtsmæssig måde.

Forretningsordenen skal tage udgangspunkt i Forvaltningsloven og Lov om Kommuners Styrelse samt i Regulativet af 4. november 2021 for lokaludvalg i Københavns Kommune.

På baggrund af diverse ændringer i regulativ for lokaludvalg, skal forretningsordenen nu revideres. Der er bl.a. sket ændringer i forhold til formpersonskabet, mødevirksomhed, afbud og inhabilitet. Lokaludvalgenes sekretariater har udarbejdet vedlagte forslag til revideret forretningsorden for alle lokaludvalg.

Udkastet til forretningsordenen blev diskuteret på lokaludvalgsmødet d. 30. marts og d. 27. april. Her blev følgende to ændringsforslag godkendt og tilføjet til forretningsordenen:

  • At lokaludvalget kan fastsætte taletidsregler
  • Ændring af formand og næstformand til forperson og næstforperson

Såfremt forretningsordenen bliver godkendt på dette lokaludvalgsmøde er den gældende fra dagsdato.

Løsning

Lokaludvalget godkender forretningsordenen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte forretningsordenen.
Til top