Børn og demokrati
Børn og demokrati
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde mandag den 23. marts 2009
Åbne punkter
5. Børn og demokrati
NBL 34/2009
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at
Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om at samarbejde med Blågårdens
Bibliotek om et projekt om Børn og demokrati. 2. at der afsættes kr. 50.000 fra puljen for Børn og Unge
til projektet. Lokaludvalgets
beslutning på mødet den 23. marts 2009,
|
PROBLEMSTILLING
Sekretariatet er blevet kontaktet
af Projektleder Maria Nielsen fra Københavns Biblioteker som i uge 22 har
temauge og fokus på børn og unge og demokrati. Ugen er tilrettelagt således, at
bibliotekerne laver nogle centrale arrangementer og ude i lokalbibliotekerne
arbejdes der også med børn og demokrati i samarbejde med lokale aktører.
Blågårdens Bibliotek sætter fokus
på børn og demokrati i ugen 25.-30. maj og vil gerne lave et samarbejde med
lokaludvalget herom.
De foreløbige ideer er at flere af
lokaludvalgets medlemmer deltager på en temadag (og flere har givet tilsagn
allerede) og diskuterer demokrati, måske med open space, mulighed for at tegne
visioner for børn og unges ønsker til Nørrebro, og at projektet hægtes op på et
konkret politisk projekt, som kan demonstrere, hvordan man kan deltage i
demokratiet, her tænkes på børns og unges ønsker for Nørrebrogade.
LØSNING
Lokaludvalget drøfter og træffer
beslutning om deltagelse i projektet og det videre arbejde.
ØKONOMI
Maria Nielsen søger lokaludvalget
om 50.000 kr. fra puljen Børn og Unge til projektet.
VIDERE PROCES
Såfremt Lokaludvalget ønsker at
deltage i projektet forestår sekretariatet i samarbejde med arbejdsgruppen for
Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed det videre arbejde med
projektet.
BILAG
Bilag 1: Invitation til samarbejdsprojekt om børn og demokrati
Bilag 2: Budgetoverslag for samarbejdsprojekt om børn og demokrati