Mødedato: 23.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring: Etablering af 12 parkeringspladser på Jagtvej 101

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen bemyndiges til at udarbejde et høringssvar vedr. høring om etablering af 12 parkeringspladser på Jagtvej 101.  

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om at etablere 12 parkeringspladser på ejendommen matr.nr. 6121, Jagtvej 101.

Det ansøgte byggeprojekt overholder ikke alle lokalplanens bestemmelser, og kommunen skal derfor træffe afgørelse om en eventuel dispensation. Der kræves dispensation fra lokalplanens § 9, stk. 4, som fastlægger at ubebyggede arealer samt evt. underjordisk parkering skal efter magistratens nærmere bestemmelse indgå i fælles anlæg. Derudover kræves der også dispensation fra § 9, stk. 3, pkt. 2., som fastlægger at halvdelen af parkeringspladserne kan etableres på terræn efter magistratens nærmere bestemmelse.

Kommunen kan principielt gå ind for projektet, da det ikke vurderes at være muligt at etablere parkering under terræn, da der er tale om en eksisterende ejendom og da der desuden ikke findes et parkeringsanlæg i den umiddelbare nærhed. Parkeringspladserne kan pga. terrænforskel på grunden heller ikke placeres op af ejendommen. Derudover så er der ikke på ejendommen, som Lokalplanen foreskriver, etableret parkeringspladser til beboere og erhvervsdrivende og at der vil være tilstrækkeligt med friareal efter etablering af ansøgte parkeringspladser.

Deadline d. 1. februar.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen bemyndiges til at udarbejde et høringssvar vedr. høring om etablering af 12 parkeringspladser på Jagtvej 101. 

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar vedr. høring om etablering af 12 parkeringspladser på Jagtvej 101.
Protokolbemærkning fra Bjarke Kværnø: Venstre har ingen indvendinger imod etablering af p-pladser ved ejendommen Jagtvej 101. Vi håber man vil anstrenge sig for at fastholde mest muligt grønt på matriklerne. Men da grundens ejer ønsker p-pladser er det ejers ret.
Til top