Mødedato: 23.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Eget projekt: Bakken Åbner 2018

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget afsætter 19.500 kr. af puljemidlerne til Bakken åbner 2018.
  2. at Lokaludvalget nedsætter en gruppe, der vil være med til afvikling af arrangementet den 23. marts 2018.

Problemstilling

Igen i år kommer ca. 5.000 motorcyklister til Nørrebro, der opholder sig to timer på Nørrebrogade i forbindelse med, at Bakken åbner i Dyrehaven. Begivenheden samler mindst det samme antal borgere (børn, unge, voksne) som tilskuere.

NLU vil benytte arrangementet til at skabe opmærksomhed om Nørrebro lokaludvalg, og uddele balloner og postkort med information om Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg, samt hænge et banner op over Nørrebrogade. Vi har et banner fra 2017. Der kunne arbejdes med forskellige former for underholdning - for eksempel et mobilt band, der hilser bikerne og borgerne velkommen.

Datoen er i år den 23. marts.

Budget:

Balloner med logo/print og helium

5.000 kr.

Stillads over Nørrebrogade

9.000 kr.

Underholdning

5.000 kr.

Tryk af ”Forår på Nørrebro-flyer”

500 kr.

Ansøgt beløb /i alt

19.500 kr.

Løsning

  1. Lokaludvalget afsætter 19.500 kr. af puljemidlerne til Bakken åbner 2018.
  2. Lokaludvalget nedsætter en gruppe, der vil være med til afvikling af arrangementet den 23. marts 2018.

 

Beslutning

1. Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Bjarke Kværnø, Brita Fabricius, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Karen Møller, Kim Christensen, Lars Christiansen, Masti Jutka, Mogens Petersen, Morten Nielsen, Niels Clemmensen og Thomas Fredsø.
Imod stemte: Erik Brandt.
Indstillingen blev vedtaget og Lokaludvalget afsatte 19.500 kr. af puljemidlerne til Bakken åbner 2018.

2. Lokaludvalget nedsatte en gruppe bestående af Jens Villadsen, Karen Møller og Kim Kristensen, der vil være med til afvikling af arrangementet den 23. marts 2018.
Til top