Høring: Restaurations- og Nattelivsplan 2021
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring af udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021, udarbejdet af Børne- og Ungearbejdsgruppen og Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021. Som led i udarbejdelsen af planen har Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik og Miljøudvalget nedsat Advisory Board for Natteliv bestående af nattelivsaktørerne, som kom med anbefalinger til udarbejdelsen af planen. Planen består af 33 forslag til forskellige initiativer. Bland andet:
- Skærpede ordensregler i parker og ved havnen,
- Særlige vilkår ved meddelelse og fornyelse af natbevillinger,
- Øget toiletkapacitet i særligt belastede områder,
- Hyppigere tilsyn med udeserveringer,
- Styrkelse af Støjvagten
- Identificering af festzoner/festivalplads
Både Børne- og Ungearbejdsgruppen og Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen har behandlet udkastet til Restaurations- og Nattelivsplan 2021. Derudover er udkastet også sendt ud til Beboerforeningen Indre Nørrebro og de forskellige gade-og handelslaug som vi har kontakt til. Tilbagemelding fra dem kommer efter dagsordenens udsendelse og vil blive eftersendt eller fremlagt på mødet.
Deadline for indsendelse af høringssvar d. 27. juli.
Udkast til høringssvar:
Borgerrepræsentationen har beslutte at sende restaurations- og nattelivsplanen i endnu en høring efter en ekstra behandling i borgerrepræsentationen.
Den oprindelig plan var udarbejdet efter en grundig behandling i Advisory Board for Natteliv, hvor repræsentanter for de forskellige parter i nattelivet .deltog
Der er mange, og modsatrettede, holdninger i Nørrebro Lokaludvalg, til nattelivsplanen. Lokaludvalget har derfor besluttet ikke at udtale sig om planen.
Ud over at høringen er vendt i Lokaludvalget og den arbejdsgruppe under Nørrebro Lokaludvalg der beskæftiger sig med Byrum, har vi også hørt Beboerforeningen for Indre Nørrebro og repræsentanter for de erhvervsdrivende i Jærgersborggade, Stefansgade, Blågårdsgade Ravnsborggade, Rantzausgade og Elmegade. Derudover så har vi delt høringen på vores facebook og bedt om input og opfordret dem der havde en holdning til også at skrive deres eget høringssvar.
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring af udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021, udarbejdet af Børne- og Ungearbejdsgruppen og Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. høring af udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021, udarbejdet af Børne- og Ungearbejdsgruppen og Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.