Valg af 1. næstformand
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg
- at Lokaludvalget vælger 1. næstformand.
Problemstilling
Ifølge forretningsordenen § 1 for Nørrebro Lokaludvalg vælges Lokaludvalgets 1. næstformand ”ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer på udvalgets konstituerende møde.”
Mødet er offentligt - selve valget er skriftligt, men ikke hemmeligt.
1. næstformand indgår i formandskabet sammen med formand og 2. næstformænd.
(I praksis mødes formandskabet før udvalgsmødet for at gennemgå dagsordenen.)
Selve valget er flertalsvalg efter Styrelsesloven § 24 - hver kandidat får 2 minutter til introducere sig selv og motivere sit kandidatur:
1. Valgrunde:
Hvis én kandidat får et flertal (mere end halvdelen) af de tilstedeværende stemmer - er vedkommende valgt.
2. Valgrunde:
Hvis der ikke er flertal for én kandidat - afholdes en ny afstemning for at se om nogen har skiftet mening.
Er der stadig ikke valgt én kandidat så:
3. Valgrunde:
Her deltager kun de to kandidater, der har fået flest stemmer i 2. valgrunde.
Er der stemmelighed efter 3. valgrunde - foretages der lodtrækning.
Løsning
Lokaludvalget vælger 1. næstformand.
Beslutning
Følgende stillede op til valget: Morten Nielsen, Ea Ohlsen Landerholm og Bjarke Kværnø
1. valgrunde
Morten Pejter Nielsen: 2
Ea Ohlsen Landerholm: 15
Bjarke Kværnø: 3
Lokaludvalget valgte Ea Ohlsen Landerholm som 1. næstformand.
Der blev stillet forslag om, at der foretages fornyet valg til formandskabet i januar 2019. Det blev enstemmigt vedtaget.