Intern høring: Principper for skoledistriktsændringer

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender udkast til tilbagemelding på intern høring af principper for skoledistrikter, udarbejdet af Børn, Unge og Kultur-arbejdsgruppen.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget skal den 11. januar 2023 tage stilling til principperne for skoledistriktsændringer i Københavns Kommune. I den forbindelse er lokaludvalgene, ungerådet m.fl. blevet bedt om at komme med input til de nuværende fire principper:  

• Kapacitetsudnyttelse (økonomisk hensyn)
• Børnenes trafiksikkerhed (sikkerhed)
• Forældres forventninger (mindste indgreb)
• Elevsammensætning (ønsket om en balanceret elevsammensætning)

Lokaludvalget bliver bedt om at melde tilbage, om der er ønsker til ændringer til principperne. Det kan både være tilføjelse af et nyt princip eller fjernelse af et eksisterende princip.

Principperne er grundlaget for forvaltningens forslag til skoledistriktsændringer, som Børne- og Ungdomsudvalget tager stilling til hvert år. Med de nuværende principper, så foreslår forvaltningen kun skoledistriktsændringer til udvalget, hvis en skole har for mange elever i sit skoledistrikt og ikke har plads til eleverne på skolen. Det gøres af hensyn til forældrenes forventninger til skoleindskrivningen. 

Målet med ændringer af skoledistrikter på baggrund af ovenstående principper er, at et systematisk arbejde med forslag til tilpasninger af grunddistrikterne ud fra principperne vil give positive langtidseffekter til gavn for kapacitetsudnyttelsen, trafiksikkerheden og fordelingen af elever.

Som udgangspunkt foreslår forvaltningen som sagt ikke ændringer i skolernes grunddistrikter, medmindre der er et kapacitetshensyn, der skal tages højde for. Givet det markant stigende børnetal i byen på sigt er det nødvendigt, at alle de københavnske skoler udnyttes svarende til de skolespor, de har kapacitet til. I praksis forslås ændringer af distrikter, når der ikke længere er plads til eleverne på skolen, samtidig med at der er plads på de omkringliggende skoler.

Når der laves forslag til distriktsændringer, overvejes det i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, om der kan sikres en vej til skole, der er hensigtsmæssig ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt for de børn, der måtte tilhøre et nyt skoledistrikt.

Princippet om mindste indgreb handler om, at forældre og børn i så god tid som muligt skal vide, hvilken skole deres barn hører til. Det betyder, at forvaltningen i praksis foreslår så få og så små ændringer som muligt med hensyn til de øvrige principper, så færrest muligt børn og forældre oplever, at de får tildelt et nyt skoledistrikt umiddelbart før skolestart.

Det tilstræbes, så vidt det er muligt, at de københavnske skoler har en blandet elevsammensætning, hvad angår eleverne socioøkonomiske baggrund, hvorfor indvirkningen på elevsammensætningen for den enkelte skole er en del af overvejelserne omkring en given distriktsændring.

Høringsfrist

Lokaludvalgets tilbagemelding vil indgå i den politiske behandling af sagen og fremgå af det offentliggjorte materiale på kommunens hjemmeside.

Høringsfrist er den 6. december 2022.

Udkast til høringssvar udarbejdet af Børn, Unge og Kultur-arbejdsgruppen:

Nørrebro Lokaludvalg mener at principperne for skoledistriktsændringer er sympatiske og fyldestgørende. Det er vigtigt med det bedste fundament for at skabe attraktive, blandede og økonomisk bæredygtige folkeskoler med sikker skolevej og forudsigelighed for forældrene.

Her i bydelen forudser vi, at der om et par år kommer større skoledistriktsændringer ifm. udvidelsen af Guldberg Skolen med udskolingsmatriklen i De Gamles By. Den proces vil vi gerne inddrages i som lokal part, der har fuldt proces og elevprognoserne tæt de sidste mange år. Vi vil desuden pege på at skolebestyrelserne på Nørrebros fem folkeskoler (Nørrebro Park, Rådmandsgade, Guldberg, Blågård og Nørre Fælled Skole inddrages tidligt i processen. Vi har netop til initiativ til et netværk mellem skolebestyrelserne på disse fem folkeskoler.

"En balanceret elevsammensætning" er i både formulering og beskrivelse fra forvaltningen, et sundt fokusområde at belyse. Dog kan vi i Nørrebro Lokaludvalg være bekymrede for formuleringen, som er flittigt brugt og gradbøjet i forskellige fagområder. Udtrykket skiller til tider flere end det samler og vi mener man bør søge et mere konkret udtryk, så det ikke vil kunne benyttes elastisk og f.eks. diskriminere demografisk/kulturelt/religiøst/seksualitet mm. på Nørrebro. Balanceret er ikke at forveksle med blandet, men udtrykket kan nemt ende med samme funktion, hvor beslutningen om at bryde skoleklasser/distrikter op bl.a. tager afsæt. Niveauforskelle i skolebørns socioøkonomiske baggrund bør være et berigende verdensbillede, hvor støtte fra skolekammerater, såvel som lærere medvirker til at bryde evt. social arv. Det skal ikke blot blive et nyt udtryk for en statistisk opdeling.

Vi i Nørrebro Lokaludvalg foreslår derfor et mindre elastisk udtryk som; berigende, fuldkommen/holistisk eller bred elevsammensætning.

Vi har i forbindelse med høringssvaret taget kontakt til skolebestyrelserne på bydelens folkeskoler, men ikke modtaget input indenfor høringsfristen.

Løsning