Ansøgning fra Hovedstadens Røde Kors
Ansøgning fra Hovedstadens Røde Kors
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 21. oktober 2008
Åbne punkter
4. Ansøgning fra Hovedstadens Røde Kors
NBL 63/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed om at bevillige kr. 24.800 til to cykeltræningskurser for indvandrere og flygtninge på Nørrebro til Hovedstadens Røde Kors, Netværksgrupper i København, Dansk Flygtningehjælps Frivilligenetværk. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning i mødet
den 21. oktober 2008 Jon Jackson erklærede sig inhabil og forlod mødet under dette punkt.
|
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 24.800 fra Hovedstadens Røde Kors, Netværksgrupper i København, Dansk Flygtningehjælps Frivilligenetværk til udgifter i forbindelse med to cykeltræningskurser for indvandrere og flygtninge på Nørrebro.
Hovedstadens Røde Kors har ansøgt kr. 47.800 fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune, men har ikke modtaget svar.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed, som indstiller at der bevilliges det ansøgte beløb på kr. 24.800.
ØKONOMI
Såfremt Nørrebro Lokaludvalg imødekommer ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Hovedstadens Røde Kors og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
· Bilag 2: Ansøgning fra Hovedstadens Røde Kors til to cykelkurser
· Bilag 3: Budget for cykelkurser