Nyansættelser
Nyansættelser
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 21. august 2008
Åbne punkter
8. Nyansættelser
NBL 31/2008
INDSTILLING
OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
Nørrebro
Lokaludvalgs beslutning i mødet den 21. august 2008
|
PROBLEMSTILLING
Et sekretariat med kun en medarbejder vil
have begrænsede ressourcer i forhold til at udvikle Nørrebro Lokaludvalg. For
at få Nørrebro Lokaludvalg i gang og for at sikre kontinuitet på sekretariatet
forslås, at der ansættes en fuldtidsmedarbejder frem for flere
halvtidsmedarbejdere.
Der er nu ansat en udvalgssekretær for
Nørrebro Lokaludvalg. Udvalgssekretærens opgave er overordnet at
sekretariatsbetjene lokaludvalget. En af lokaludvalgssekretærens kerneopgaver
er i denne sammenhæng at udarbejde dagsordenen til det månedlige møde i
udvalget (herunder udarbejde indstillinger), afholde det månedlige møde og
skrive beslutningsreferat og endelig efter mødet at følge op på de beslutninger
udvalget træffer.
Erfaringen fra andre lokaludvalg viser,
at ca. 75 % af lokaludvalgssekretærens arbejdstid anvendes til at varetage
kerneopgaven med lokaludvalgets "beslutningsmølle".
Tilbage er der 25 % af
lokaludvalgssekretærens arbejdstid til at igangsætte andre aktiviteter,
som lokaludvalget ønsker at igangsætte.
Med sigte på at få etableret et
sekretariat for Nørrebro Lokaludvalg, som råder over flere ressourcer til
at igangsætte nye initiativer og understøtte underarbejdsgrupperne i deres
arbejde, foreslås det, at lokaludvalget afsætter ressourcer til at ansætte
to medarbejdere.
Indenfor den økonomiske ramme som er
givet til sekretariatsmidler til Nørrebro LU er det muligt at finansiere en
halvtidssekretær, men der er desuden behov for ansættelse af en medarbejder,
der kan forestå behandling af puljeansøgninger og medvirke til udvikling af
puljen. Ved at slå sekretærfunktionen sammen med puljearbejdet vil der sikres
mere kontinuitet i sekretariatet, både i forhold til sekretariatsarbejdet og
puljeansøgninger, men også i forhold til åbningstider, ferieafholdelse eller
ved sygdom.
Sagsbehandling af ansøgninger er meget
tidskrævende og der er allerede mange ansøgere, samtidig med der endnu ikke er
valgt kriterier for tildeling af midler. Københavns Kommunes Kulturforvaltning
har foretaget en undersøgelse af sagsbehandlingstiden per ansøgninger til deres
puljer som viser, at det i gennemsnit tager 5 timer pr. ansøgning, forudsat at
systemet fungerer optimalt.
Sekretariatet kan ikke afse ressourcer
til betjening af lokaludvalgets arbejdsgrupper. For at få arbejdet i
arbejdsgrupperne i gang indstilles derfor, at der ansættes en studentermedhjælp
til at bistå arbejdsgrupperne med deres arbejde.
LØSNING
For at få udvalget i gang og sikre
kontinuitet i sekretariatets arbejde indstiller formanden at der ansættes en HK
eller Akademiker til at varetage hhv. sekretærfunktion og puljeadministration
med halv aflønning fra sekretariatsmidler og puljemidler.
For at understøtte og få gang i
arbejdsgrupper, indstiller formanden at der ansættes en studentermedhjælp på
ca. 15 timer, som aflønnes af puljemidler.
Budget
for nyansættelser
Finansiering |
2008 |
2009 |
2 arbejdspladser |
50.000 kr. |
200.000 kr. |
Løn til HK/Akademiker + ferie/pension |
85.000 kr. |
340.000 kr. |
Løn student + ferie |
27.000 kr. |
105.000 kr. |
I alt |
162.000 kr. |
645.000 kr. |
I
alt Puljemidler |
107.000
kr. |
425.000
kr. |
I alt Sekretariatsmidler |
55.000 kr. |
220.000 kr. |
Bemærkninger
til budgettet
Etablering af arbejdsplads koster 100.000
kr. per. fuldtidsmedarbejder årligt, muligvis en smule mindre for
deltidsansatte. Prisen indeholder it- arbejdsplads, hjemmearbejdsplads, løn- og
personaleadministration m.v.
Løn til HK/akademiker er sat til 26.000
kr. pr. md. uden ferie/pensionsbidrag.
En studentermedhjælp, à 15 timer
ugentligt, koster ca. 125 kr. i timen inklusiv ferietillæg, (8.750 kr. pr.
md.)
VIDERE
PROCES
Såfremt Lokaludvalget kan tilslutte sig
indstillingen, udarbejder sekretariatet job opslag, udvælger ansøgere, samt
afholder ansættelsessamtaler i samarbejde med formandskabet, hvorefter
sekretariatet ansætter de rette kandidater.
ØKONOMI
Borgerrepræsentationen giver hvert år en
pulje penge til at drive lokaludvalgenes sekretariater, herunder udgifter til
løn til udvalgssekretær, lokaleleje, kontorhold, forplejning m.v. I 2008 har BR
bevilget 1.262.000 kr. i sekretariatsmidler til lokaludvalg (pr. bydel) på
helårsbasis. I forhold til Nørrebro Lokaludvalg, som først er konstitueret
medio 2008 er der afsat 631.000 kr. Det forventes, at sekretariatsmidlerne i
2009 udgør nogenlunde det samme beløb som i 2008.
Udover sekretariatsmidlerne giver BR
hvert år lokaludvalgene en pulje til tværgående bydelsrelaterede,
dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i
bydelen.
Puljen fordeles mellem lokaludvalgene efter
befolkningstallet. Nørrebro lokaludvalg har i 2008 fået tildelt 2.486.000 kr.
(svarende til 50 %). Hvis BR fastholder den samme størrelse pulje i 2009 som i
2008, vil Nørrebro Lokaludvalg ca. kunne forvente at få tildelt 4,9 mill. kr. i
puljemidler til bydelsrettede aktiviteter m.v.
Vedtager Nørrebro Lokaludvalg at ansætte
en fuldtidsmedarbejder (HK/AC) samt en studentermedhjælp i ca. 15 timer udgør
den samlede udgift til løn m.v. i 2008 162.000 kr. I 2009 og fremover udgør den
samlede udgift til løn m.v. 645.000 kr. (p/l:2008). Følger Nørrebro Lokaludvalg
den fordelingsnøgle mellem finansiering af sekretariatsmidler henholdsvis
puljemidler, som er beskrevet i indstillingen, skal der i 2008 afsættes 55.000
kr. af sekretariatsmidlerne og 107.000 kr. af puljemidlerne. I 2009 og fremover
skal der af sekretariatsmidlerne afsættes 220.000 kr.(p/l: 2008) og 425.000 kr.
af puljemidlerne (p/l: 2008).