Mødedato: 21.08.2008, kl. 18:30

Orientering om projekt om trængselsafgifter

Orientering om projekt om trængselsafgifter

Nørrebro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 21. august 2008

 

 

Åbne punkter

 

17.      Orientering om projekt om trængselsafgifter

NBL  27/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget foretager en kort drøftelse af projekt trængselsafgifter, hvori lokaludvalgets holdninger til projektet tilkendegives til formand Kim Christensen, med henblik på fremlæggelse på møde med de øvrige lokaludvalgsformænd den 25. september 2008.

 

Nørrebro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 21. august 2008

  1. Formanden orienterede om projekt trængselsafgifter. Drøftelsen om projektet blev udskudt til næste møde den 15. september 2008.

 

PROBLEMSTILLING

Siden foråret 2007 har Københavns kommune undersøgt, hvordan og i hvilket omfang indførslen af trængselsafgifter i Hovedstadsområdet kan afhjælpe problemerne med den stigende biltrafik. Økonomiforvaltningen ønsker at holde lokaludvalgene orienteret om projektet og har i den forbindelse udarbejdet rapporten "Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet" (bilag). Rapporten b ehandler kommunens udfordring vedr. trængslen på vejene, kommunens forslag til løsning af udfordringen, samt effekten af den foreslåede løsning.

 

Sagen skal i øvrigt drøftes på et møde med samtlige lokaludvalgsformænd torsdag den 25. september 2008. Her ønsker Økonomiforvaltningen, at lokaludvalgsformændene præsentere eventuelle kommentarer og forslag til forbedringer fra lokaludvalgene.

 

LØSNING

Det foreslås, at lokaludvalget foretager en kort drøftelse af projekt trængselsafgifter, hvori lokaludvalgets medlemmer kommer med forslag og kommentarer til projektet. Formand Kim Christensen vil forelægge Økonomiforvaltningen input fra lokaludvalgsmedlemmerne på et møde den 25. september 2008.

 

BILAG

  • Bilag 12: Følgebrev fra ØKF vedr. orientering om projekt trængselsafgifter.
  • Bilag 13: Rapport: Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet.

 

 



 

Til top