Placering af skulpturen "En rigtig dansk familie"
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om eventuelt placering af skulpturen " En rigtig dansk familie" på Nørrebro.
Problemstilling
Sidste år behandlede Teknik- og Miljøforvaltningen en ansøgning fra kuratoren af kunstværket ”En rigtig dansk familie”, Jens Fabricius, der også stod bag tv-dækningen af processen omkring kunstværkets tilblivelse. Hans ønske om at få skulpturen anbragt i Østre Anlæg blev forelagt såvel Billedkunstudvalget som Indre By Lokaludvalg. Billedkunstudvalget kunne anbefale, at kommunen modtog kunstværket, mens det stillede sig skeptisk over for placeringen. Indre By Lokaludvalg foreslog ligeledes en alternativ placering, men ønskede ikke skulpturen opstillet permanent. Det skal tilføjes, at den ønskede opstilling i Østre Anlæg muligvis ville støde ind i problemer i forhold til fredningsloven, idet den forslåede placering ligger inden for et fortidsmindes beskyttelseslinje.
Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen henvendt sig til alle lokaludvalg i Københavns Kommune, om der skulle være interesse for at modtage skulpturen ”En rigtig dansk familie” til permanent opstilling. I så fald vil forvaltningen gerne bede om en begrundelse herfor, samt et forslag til kunstværkets placering i bydelen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil gerne bede om at få svar inden sommerferien. Modtages kunstværket i et af lokalområderne, vil det ikke være behæftet med nogen udgifter for det pågældende lokaludvalg.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om eventuelt placering af skulpturen " En rigtig dansk familie" på Nørrebro.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede og besluttede at Lokaludvalget ikke mener, at Nørrebro er den rigtige placering til skulpturen.