Mødedato: 20.11.2019, kl. 17:30
Mødested: Nørrebro Bibliotek, Det lyserøde mødeværelse

Hurtigere behandling af ansøgninger til Byens Puls resten af 2019

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at bevilge op til 10.000 kr. til de 2019-ansøgninger, der kommer fra 21. november indtil d. 18. december.
  2. at Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at kunne disponere midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde resten af 2018.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg modtager i perioden fra starten af november til midt december en række ansøgninger til juleprojekter og andre projekter, der foregår i slutningen af november og december måned.

Der er inden Lokaludvalgsmødets d. 20. november ca. 134.000 kr. tilbage i Byens Puls puljen (der er indstillet for 105.814 kr. i Byens Puls). Det vil lette ansøgningsprocessen og gøre den mere fleksibel, hvis formandskabet i samarbejde med sekretariatet, ligesom de foregående år, kunne tage stilling til disse ansøgninger løbende. 

Endvidere kan Formandskabet i samarbejde med sekretariatet vælge at bruge eventuelle resterende puljemidler midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde. 

Lokaludvalget skal på lokaludvalgsmødet i januar formelt godkende Formandskabets beslutninger. 
 
Ansøgninger vedrørende støtte til projekter i 2020 vil blive behandlet normalt på mødet i december og januar.   

Hvis indstillingen imødekommes vil det blive meddelt på hjemmesiden, at der er mulighed for løbende ansøgninger, forudsat at der er penge i puljen.

Løsning

  1. Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at bevilge op til 10.000 kr. til de 2019-ansøgninger, der kommer fra 21. november indtil d. 18. december.
  2. Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at kunne disponere midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde resten af 2018.

 

Beslutning

1. Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til løbende at bevilge op til 10.000 kr. til de 2019-ansøgninger, der kommer fra 4. november indtil d. 18. december.

2. at Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til løbende at kunne disponere midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde resten af 2019.

Til top