Drøftelse af næstformand inden valget
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter valg af 1. næstformand.
Problemstilling
Inden valget af næstformand har udvalget en mulighed for en åben drøftelse af, hvad der ligger i rollen og få stillet eventuelle spørgsmål.
Helt formelt set har næstformændene følgende defineret rolle i Forretningsordenen: 1. og 2. næstformand fungerer i formandens forfald.
Generelt kan man sige, at det overordnet er formanden, der tegner udvalget. I praksis har næstformændene fungeret som samarbejds- og sparringspartner for formanden, særligt i sagsbehandlingen mellem Lokaludvalgsmøderne, og også løbende som deltagere i møder med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Nedenstående arbejdsopgaver forventes løftet. Tidsforbruget og omfanget er det svært at sige noget generelt om, da det har været meget forskelligt for næstformændene gennem tiden og det er desuden op til næstformændene selv at være med til at beslutte. Hvordan det nye formandskab vil arbejde, vil være op til dem at definere efter valget af ny 1. næstformand.
Arbejdsopgaver
-
Stedfortræder for formanden, hvis han har forfald.
-
Der forventes en form for tilgængelighed primært på mailen for sekretariat og formand
-
Deltagelse i forberedende formøde op til udvalgsmøderne.
-
Deltagelse i møder med diverse aktører – cirka en gang om måneden.
Løsning
Lokaludvalget drøfter valg af 1. næstformand.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede valg af 1. næstformand.