Mødedato: 19.11.2008, kl. 17:30

Ansøgning fra Nørrebro United - arkitekttegninger

Ansøgning fra Nørrebro United - arkitekttegninger

Nørrebro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra 19-11-2008 onsdag den 19. november 2008

 

 

Åbne punkter

 

21.      Ansøgning fra Nørrebro United - arkitekttegninger

NBL  83/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen for Byudvikling, trafik og miljø om at bevillige kr. 8.125 til Nørrebro United til arkitekttegninger over placering og indhold i fodboldbaner i Nørrebroparken under det kommende Metrobyggeri.

 

Nørrebro Lokaludvalgs beslutning ved mødet den 19. november 2008

1. Lokaludvalget besluttede at imødekomme ansøgningen fra Nørrebro United på kr. 8.125 til arkitekttegninger.

 

 

PROBLEMSTILLING

Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 8.125 fra Nørrebro United til udgifter forbundet med arkitekttegninger over placering og indhold i boldbaner i Nørrebroparken under det kommende Metrobyggeri. I forbindelse med klubbens forhandlinger med kommunen om, hvad de mener, der skal til, for at klubben – og alt andet aktivt liv i parken – kan bevares i en nogenlunde form de næste 8-10 år, så klubben sig nødsaget til at få et professionelt oplæg på deres idéer, så de havde noget konkret at komme med i forhold til kommunen. Derfor har klubben i første omgang allerede betalt for skitserne, men for midler der er søgt til andre af klubbens formål.

 

LØSNING

Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Byudvikling, trafik og miljø, som indstiller at der bevilges det ansøgte beløb på kr. 8.125, selvom udgifterne allerede er afholdt. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at Nørrebro Lokaludvalg selv har opfordret Klubben til at komme med i nitiativer vedr. løsningsforslag.

 

ØKONOMI

Såfremt Nørrebro Lokaludvalg imødekommer ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Nørrebro United og forestår den øvrige sagsbehandling.

 

BILAG

Bilag 37: Ansøgning fra Nørrebro United til arkitekttegninger

Bilag 38: Arkitekttegning over Nørrebroparken

 



 

Til top