Ansøgning fra She Zone
Ansøgning fra She Zone
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra 19-11-2008 onsdag den 19. november 2008
Åbne punkter
20. Ansøgning fra She Zone
NBL 82/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed om at bevilge kr. 55.000 til She Zone til Ta' Rummet – en interaktiv festival for alle kvinder og piger d. 22. november 2008. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning ved
mødet den. 19. november 2008 1. Lokaludvalget besluttede at bevilge kr. 74.000 til SheZone. Bevillingen dækker ikke SheZones egne driftudgifter. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 95.000 fra She Zone til udgifter forbundet med arrangementet Ta'Rummet – en interaktiv festival for alle kvinder og piger lørdag d. 22. november 2008. Formålet med arrangementet er at styrke integration af piger og kvinder gennem en interaktiv festival og at motivere piger/kvinder med anden etnisk baggrund til at benytte sig af aktiviteter i lokalområdet ved at skabe synlighed omkring de aktiviteter, der findes for piger og kvinder.
Projektet har modtaget støtte fra Summer Camp Puljen på kr. 50.000. Desuden er Danske Bank ansøgt om kr. 75.000, Projektpuljen er ansøgt om kr. 70.000 og Ungdomskulturpuljen om kr. 95.000. De sidstnævnte 3 er der endnu ikke modtaget svar fra.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed, som indstiller at der bevilges kr. 55.000. Arbejdsgruppen lagde vægt på, at projektet er spændende og bydelsrelateret, men da der er en høj andel af lønudgifter, er det håbet at projektet kan gennemføres for færre midler.
ØKONOMI
Såfremt Nørrebro Lokaludvalg vælger at imødekomme ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til She Zone og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 33: Ansøgning fra She Zone
Bilag 34: Budget
Bilag 35: Projektbeskrivelse
Bilag 36: Foreløbigt program