Ansøgning fra Agenda 21
Ansøgning fra Agenda 21
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra 19-11-2008 onsdag den 19. november 2008
Åbne punkter
14. Ansøgning fra Agenda 21
NBL 76/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter og træffer en beslutning om ansøgning fra Agenda 21 om støtte til faciliteter til Kickstart af ByOasen i De Gamles By med opstart i november 2008. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning på mødet
d. 19. november 2008 1. Lokaludvalget besluttede at afvise ansøgningen fra Agenda 21 med den begrundelse, at Lokaludvalget som udgangspunkt primært støtter aktiviteter og ikke anlægsprojekter. Agenda 21 opfordres derfor til at søge om støtte til aktiviteter. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 568.000 fra Agenda 21 til faciliteter til Kickstart af ByOasen i De Gamles By med opstart i november 2008. Projektets formål er at etablere naturværkstedsfaciliteter i De Gamles By, og vise at naturvejledning midt i det tætte boligkvarter kan skabe netværk og samhørighed mellem målgrupper, som bor tæt sammen, men ellers ikke har fælles berøringsflader.
Ansøgningen omfatter afgrænsede anlægsopgaver, som ikke er finansieret til anden side, men som vil være hensigtsmæssige at udføre snarest og sideløbende med de øvrige anlæg.
ByOaseprojektet har fået bevilget kr. 1.500.00, som ikke er omfattet af denne ansøgning. Hovedsponsorerne i denne forbindelse er Tilskudsdeklarationsmidlerne, Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen.
LØSNING
Da arbejdsgruppen Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldigheds indstilling ikke er fyldestgørende nok, drøfter Lokaludvalget ansøgningen og træffer beslutning herom.
ØKONOMI
Såfremt Nørrebro Lokaludvalg vælger at imødekomme ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning Agenda 21 og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 22 : Ansøgning fra Agenda 21