Ansøgning fra Askovgården
Ansøgning fra Askovgården
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra 19-11-2008 onsdag den 19. november 2008
Åbne punkter
12. Ansøgning fra Askovgården
NBL 74/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen for Det sociale område, sundhed, beskæftigelse, ældre og handicap om at bevillige kr. 30.000 til Askovgårdens værested Det Gule Hus til etablering af inklusions-havestue i 2009. Bevillingen gives som underskudsgaranti. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning på mødet
d. 19. november 2008 1. Lokaludvalget besluttede at bevilge Askovgården kr. 30.000 som underskudsgaranti. Rent undtagelsesvis gives der støtte til anlæg, idet Lokaludvalget vurderer, at tilskuddet vil være en væsentlig forudsætning for gennemførelse og bevarelse af Askovgårdens aktiviteter, der på sigt vil komme mange unge til gavn. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 100.000 fra Askovgårdens værested Det Gule Hus til udgifter forbundet med etablering af inklusions-havestue i 2009. Efter det regeringsbestemte påbud om rygestop i offentlige rum, har 2/3 af Det Gule Hus' daglige brugere fået et problem, som ekskluderer dem fra socialt samvær og støtte i huset. Etablering af en tilbygning vil muliggøre, at målgruppen igen kan blive inkluderet i fællesskabet/aktiviteter i Det gule Hus
Askovgårdens fond vil selv stå for restbeløbet og trækker på sine egne håndværkere i forhold til malerarbejde m.v.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Det sociale område, sundhed, beskæftigelse, ældre og handicap, som indstiller at der bevilges 30.000 kr. som underskudsgaranti med den begrundelse, at ansøgningen går direkte på anlæg og at ansøgningen på sigt kommer mange unge til gavn, men til en begyndelse en afgrænset gruppe.
ØKONOMI
Såfremt Nørrebro Lokaludvalg imødekommer ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler med den anmærkning, at Nørrebro Lokaludvalg som hovedregel ikke giver tilskud til anlæg. Rent undtagelsesvis kan der dog gives støtte til anlæg i bydelen, hvis Lokaludvalget vurderer, at tilskuddet vil være en væsentlig forudsætning for gennemførelse af aktiviteter, der er tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Askovgården og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 17: Ansøgning fra Askovgården
Bilag 18: Tegning og budget