Ansøgning fra Nina Marie Erisson, Hus Forbi og Faktor 3
Ansøgning fra Nina Marie Erisson, Hus Forbi og Faktor 3
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra 19-11-2008 onsdag den 19. november 2008
Åbne punkter
11. Ansøgning fra Nina Marie Erisson, Hus Forbi og Faktor 3
NBL 73/2008
INDSTILLING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed om at bevilge kr. 25.000 til Nina Marie Ericsson, Hus Forbi og Faktor 3 til produktion af solcelletasker til hjemløse i 2009. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning på mødet
den 19.november 2008 1. Lokaludvalget besluttede at bevilge kr. 25.000 til solcelletasker til hjemløse. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 25.000 fra Nina Marie Ericsson, Hus Forbi og Faktor 3 til produktion af solcelletasker til hjemløse i 2009. Solcelletasken skal bruges til at oplade den hjemløses mobiltelefon, der ofte er den hjemløses eneste kontakt til i forvejen spinkelt netværk.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed, som indstiller at der bevilges det ansøgte beløb kr. 25.000. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at solcelletaskerne vil kunne gøre en stor forskel for små midler.
ØKONOMI
Såfremt Nørrebro Lokaludvalg vælger at imødekomme ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Nina Marie Ericsson og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 16: Ansøgning fra Nina Marie Ericsson, Hus Forbi og Faktor 3