Mødedato: 19.06.2024, kl. 17:30
Mødested: ---

Brug af det digitale borgerpanel til spørgeskemaundersøgelse om parken ved Bispeengen

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender, at det digitale borgerpanel bruges til spørgeskemaundersøgelse om udviklingen af parken og legepladsen ved Bispeengen, udarbejdet af Områdefornyelse Bispeengen.    

Problemstilling

Områdefornyelse Bispeengen er ved at indsamle input til en udvikling af parken ved Bispeengen dvs. det grønne område, der ligger i kilen mellem AKB Lundtoftegades karréer og Bispeengbuen. Her ligger også en bemandet legeplads, der også er en del af det område, der skal udvikles.

For at få så mange input som muligt fra borgerne på Nørrebro, også dem der ikke bor lige omkring parken ved Bispeengen, har de spurgt om de må sende spørgeskemaet ud til Nørrebro Lokaludvalgs digitale borgerpanel. Spørgeskema er udarbejdet og allerede delt via Områdefornyelse Bispeengens egne kanaler.

I spørgeskemaet spørges der bl.a. til om man kender parken, hvad man bruger parken til, hvordan parken ved Bispeengen kan gøres til en del af flere nørrebroeres hverdag og til idéer til udviklingen af legepladsen. Det kræver ikke kendskab til parken at besvare spørgeskemaet.

Spørgeskemaet kan besvares frem til medio august 2024.

Overblik over brug af borgerpanelet i 2024
Det digitale borgerpanel har været brugt til to undersøgelser i 2024:

  • Undersøgelse af nørrebroernes købeadfærd
  • Undersøgelse i forbindelse med Kulturhus og Biblioteksplanen (KUBI

Der er pt. ikke andre planer om at bruge det digitale borgerpanel. 

Løsning

Lokaludvalget godkender, at det digitale borgerpanel bruges til spørgeskemaundersøgelse om udviklingen af parken og legepladsen ved Bispeengen, udarbejdet af Områdefornyelse Bispeengen.    

Beslutning

Lokaludvalget godkendte, at det digitale borgerpanel bruges til spørgeskemaundersøgelse om udviklingen af parken og legepladsen ved Bispeengen, udarbejdet af Områdefornyelse Bispeengen.

Til top