Mødedato: 19.06.2008, kl. 19:00

Drøftelse af arbejdsgrupper under Nørrebro Lokaludvalg

Drøftelse af arbejdsgrupper under Nørrebro Lokaludvalg

Nørrebro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. juni 2008

 

 

7.      Drøftelse af arbejdsgrupper under Nørrebro Lokaludvalg

NBL   8/2008

INDSTILLING

Det indstilles til Nørrebro Lokaludvalg,

1.      at lokaludvalget drøfter hvilke arbejdsgrupper, udvalget ønsker at nedsætte.

2.      at lokaludvalget vælger en tovholder for hver arbejdsgruppe, lokaludvalget nedsætter.   

 

Nørrebro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 19. juni 2008

1.   Nørrebro Lokaludvalg vedtog at udskyde behandling af punktet indtil næste ordinære lokaludvalgsmøde. Formandsskabet udarbejder forinden et forslag til arbejdsgrupper for Nørrebro Lokaludvalg

 

PROBLEMSTILLING

Nørrebro Lokaludvalg har mange opgaver, som udvalget fremover skal beskæftige sig med. Til at lette arbejdsgangen, anbefales det, at lokaludvalget nedsætter en række arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med bestemte områder/temaer. Arbejdsgrupperne kan bestå af medlemmer og suppleanter fra Nørrebro Lokaludvalg, samt ressourcepersoner uden for lokaludvalget, der har en særlig interesse eller kendskab til det pågældende arbejdsområde. Det skal understreges, at Nørrebro Lokaludvalg ikke kan beslutte, at uddelere beslutningskompetence til arbejdsgrupperne. Det er således stadig på lokaludvalgets udvalgsmøder, at eksempelvis ansøgninger om puljemidler skal behandles endeligt. Men lokaludvalget kan forinden sine møder bede arbejdsgrupperne om at behandle ansøgninger på deres område, og på udvalgsmøderne fremlægge deres indstilling til imødekommelse eller afslag af en ansøgning.

 

LØSNING

Nørrebro Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om eventuel nedsættelse af arbejdsgrupper under udvalget. Nørrebro Lokaludvalg træffer dernæst beslutning om, hvem der skal være tovholdere for de enkelte arbejdsgrupper.

 



 

Til top