Mødedato: 19.01.2009, kl. 17:30

Høringssag - Farumgade

Høringssag - Farumgade

Nørrebro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 19. januar 2009

 

 

7.      Høringssag - Farumgade

NBL   4/2009

 

 

INDSTILLING

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg;

  1. at lokaludvalget drøfter og godkender udkast til høringssvar vedrørende Farumgade
  2. at lokaludvalget informeres om ny dato og mødested for borgermøde vedrørende Farumgade

Nørrebro Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. januar 2009;

  1. Lokaludvalget godkendte høringssvar vedrørende Farumgade
  2. Lokaludvalget vil på borgermødet den 20. januar vedrørende Farumgade fremføre lokaludvalgets kommentarer til kommuneplantillægget.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Nørrebro Lokaludvalg har modtaget kommuneplantillæg om Farumgade og materialet blev uddelt på lokaludvalgets møde den 18. december 2008.

Lokaludvalgets arbejdsgruppe for byudvikling, trafik og miljø har udarbejdet høringssvar, som er vedlagt som bilag. Høringsfristen er den 10. februar 2009.

 

Det fremgår af kommuneplantillægget, samt af annoncer i lokalaviserne m.v., at Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen har indbudt til et borgermøde den 19. januar. Nørrebro Lokaludvalg udtrykte på utilfredshed med, at lokaludvalget ikke har blevet inddraget, at mødet var lagt samme dag som lokaludvalgets møde og at mødestedet lå uden for bydelen.

 

Sekretariatet har haft møde med Center for Bydesign og borgermødet er nu flyttet til tirsdag den 20. januar fra kl. 19-21, Lundtoftegade 87. Lokaludvalget får på borgermødet mulighed for at præsentere lokaludvalgets holdning til kommuneplantillægget.

 

LØSNING

Lokaludvalget drøfter og godkender udkast til høringssvar vedrørende Farumgade og lokaludvalget informeres om ny dato og mødested for borgermøde vedrørende Farumgade.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet sammenskriver lokaludvalgets kommentarer til udkastet til høringssvar og sender det til Center for Bydesign.

 

BILAG

Bilag 1. Udkast til Nørrebro Lokaludvalgs høringssvar vedrørende Farumgade

 



 

Til top