Henvendelse om Center for Diabetes
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedr. brug af Center for Diabetes og Hjertesygdomme.
Problemstilling
Nørrebro Lokaludvalg er blevet orienteret om, at det netop færdigbyggede Center for Diabetes og Hjertesygdomme ikke foreløbigt vil blive taget i brug til det tiltænkte formål. Baggrunden for det er at med den netop vedtagne nationale Sundhedsreform flyttes ansvaret for behandling af kroniske sygdommen bl.a. diabetes og hjertesygdomme fra at være en kommunal opgave til en regional opgave. Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen har derfor diskuteret, om man kan bruge bygningen til nogen andet, indtil den eventuelt skal bruges til andre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Arbejdsgruppen mener, at Lokaludvalget skal skrive til Sundheds- og Omsorgsudvalget for at spørge til, hvad udvalget mener, man bør bruge huset til og at lokaludvalget meget gerne indgår i en dialog om både den midlertidige og den fremtidige brug af huset.
Løsning
Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedr. brug af Center for Diabetes og Hjertesygdomme.
Beslutning
Punktet er ikke længere relevant og Lokaludvalget besluttede derfor ikke at bemyndige arbejdsgruppen til at lave en henvendelse, men i stedet bede om en redegørelse fra forvaltningen angående brug af huset fremadrettet.