Mødedato: 18.12.2023, kl. 17:30
Mødested: ---

Henvendelse om trafiksituationen i Ravnsborggade

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. trafiksituationen i Ravnsborggade.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra en borger om trafikken og parkeringssituationen på Ravnsborggade. Borgeren oplever, at der både er problemer med tung trafik og med manglende plads til cykelparkering. 

Henvendelsen blev vendt på Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppens møde d. 7. december. Arbejdsgruppen mener, at Lokaludvalget bør sende en henvendelse til Trafik- og Miljøborgmesteren om emnet.

Udkast til henvendelse:

Nørrebro Lokaludvalg har fået en henvendelse om trafik og parkeringssituationen på Ravnsborggade ud mod Nørrebrogade. Området er præget af tung trafik pga. varelevering til Coop og dårlig cykelparkering. Lokaludvalget mener, at man bør kigge på, om det ville være hensigtsmæssigt at undersøge problemets omfang og se på om man kan nedlægge nogle parkeringspladser, og indrette pladsen til cykelparkering og afsætte et område til varelevering til Coop, så det generer den øvrige trafikafvikling mindst muligt.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. trafiksituationen i Ravnsborggade.

Beslutning

Der var afstemning om indstillingen.

For stemte: Jacob Billesbølle, Jens Villadsen, Jesper Langebæk, Jonathan Ries, Kasper Bech, Line Bach Holm, Mogens Petersen, Muhammad Aslam, Sofie Hafström Nielsen, Stefan Larsen, Trine Otto Hansen og Troels Glismann.
Undlod at stemme: Agens Hauberg, Birke Jessing, Bjarke Kværnø, Fanny Knoll, Lene Enggaard Nielsen, Masti Jutka, Sara Bech Jakobsen og Casper Albrectsen.  

Indstillingen blev vedtaget og udkast til henvendelse vedr. trafiksituationen i Ravnsborggade blev godkendt, med de faldende bemærkninger.

Til top