Drøftelse af input til Overførselssagen 2023-2024 og Budget 2025
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget tager en indledende drøftelse af input til Overførselssagen 2023-2024 og Budget 2025.
Problemstilling
I starten af 2024 forhandler partierne bag sidste års budget om, hvordan de overskydende midler skal fordeles i Overførselssagen 2023-2024. Dvs. Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
Det skal snart besluttes, hvilke tiltag Nørrebro Lokaludvalg vil pege på. I år indledes der med en åben drøftelse af, hvilke input og ønsker, der kunne være relevante, hvad der aktuelt er af behov og planer i bydelen og hvad Lokaludvalget vil prioritere i tilbagemeldingen til politikerne forud for forhandlingerne.
Der lægges op til, at drøftelsen også omhandler input og ønsker til budgetforhandlingerne i forbindelse med Budget 2025, som forhandles senere på året.
Input og ønsker til Overførselssagen skal efterfølgende drøftes i arbejdsgrupperne og endeligt besluttes på lokaludvalgsmødet den 30. januar 2024.
Løsning
Lokaludvalget tager en indledende drøftelse af input til Overførselssagen 2023-2024 og Budget 2025.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede input til Overførselssagen 2023-2024 og Budget 2025 i grupper.