Ansøgning Copenhagen Budo Academy
Ansøgning Copenhagen Budo Academy
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 18. december 2008
Åbne punkter
23. Ansøgning Copenhagen Budo Academy
NBL 120/2008
INDSTILLING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed om at bevilge kr. 99.900 til Copenhagen Budo Academy til projektet Copenhagen Budo Academy – et aktivitetsbaseret integrations- og idrætsprojekt til løn og øvrige aktiviteter i 2009. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning ved mødet den 18.december 2008 1. Lokaludvalget besluttede at imødekomme ansøgningen fra Copenhagen Budo Academy med kr. 99.900 til løn og øvrige aktiviteter i 2009 (Budgetposterne 'Løn – undervisning/opvisning skoler' og 'Øvrige aktiviteter'). Pengene skal gå til den lønnede medarbejder, da Lokaludvalget mener, at dette er vigtigt for at få forankret projektet i bydelen. Pengene bevilges kun for 2009. Lokaludvalget lægger vægt på, at projektet sker i samarbejde med en kommunal indsats og derfor er med til at skabe koordinering og sammenhæng i kommunens bydelsrettede aktiviteter. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 233.200 fra Copenhagen Budo Academy til udgifter forbundet med projektet Copenhagen Budo Academy – et aktivitetsbaseret integrations- og idrætsprojekt. Copenhagen Budo Academy er en helt ny og opstartet karateforening på Nørrebro. Foreningen har været under opstart i et år og er i dag etableret som en folkeoplysende forening med lokaler i Bragesgade 10 på Nørrebro. Det er formålet med projektet at lade børn og unge primært af anden etnisk herkomst end dansk blive involveret i den træning, opdragelse og personlige udvikling som Karate og Karate-Do tilbyder. Herunder læring af respekt, disciplin, hierarki og mental balance – samtidig med at eleverne kommer i mærkbart bedre fysisk form.
Udviklingspuljen har bevilget kr. 300.000 til opstart af foreningen. Lokale- og Anlægsfonden har bevilget kr. 150.000 til ombygning af lokaler.
Der er desuden søgt midler fra lokale puljer, private fonde mv. (se ansøgning)
Der er indskudt kr. 200.000 i egenkapital som lån til Copenhagen Budo Academy.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed, som indstiller at der bevilges kr. 99.900 til løn og øvrige aktiviteter i 2009. (Budgetposterne 'Løn - undervisning/opvisning skoler' og 'Øvrige aktiviteter') Pengene skal gå til den lønnede medarbejder, da Lokaludvalget mener, at dette er vigtigt for at få forankret projektet i bydelen. Pengene bevilges kun for 2009. Lokaludvalget lægger vægt på, at projektet sker i samarbejde med en kommunal indsats og derfor er med til at skabe koordinering og sammenhæng i kommunens bydelsrettede aktiviteter.
ØKONOMI
Såfremt Nørrebro Lokaludvalg vælger at imødekomme ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Copenhagen Budo Academy og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 44: Ansøgning
Bilag 45: Budget