Ansøgning fra Verdenskulturcentret til fastelavn
Ansøgning fra Verdenskulturcentret til fastelavn
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 18. december 2008
Åbne punkter
21. Ansøgning fra Verdenskulturcentret til fastelavn
NBL 118/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed om at bevilge kr.10.000 til VerdensKulturCentret til Fastelavnsarrangement d. 22. februar 2009. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning ved mødet d. 18. december 2008 1. Lokaludvalget besluttede at imødekomme ansøgningen fra VerdensKulturCentret til Fastelavnsarrangement d. 22. februar 2009 med kr. 10.000. Lokaludvalget finder, at projektet er et fornuftigt endagsprojekt, der er bydelsrelateret og falder ind under Lokaludvalgets indsatsområde Børn & Unge i 2009. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr.10.000 fra VerdensKulturCentret til udgifter forbundet med projektet Verdens børn fejrer fastelavn. VerdensKulturCentret vil arrangere fastelavnsfest for alle børn i København. Alle børn for ansigtsmaling på Nørrebro Bibliotek og går eller kører i optog med Gladsaxe Pigegarde til VerdensKulturCentret. Her er der optræden af dansere og klovne. Børnene slår katten af tønden og bedste udklædning, samt kattekonge og kattedronning bliver kåret. Børnene opfordres til at gå i nationaldragter.
Projektpuljen er ansøgt om kr. 10.000. Alt efter størrelsen på den eksterne finansiering tilfører VerdensKulturCentrets projekt en egenbetaling.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed som indstiller at der bevilges kr.10.000. Lokaludvalget finder, at projektet er et fornuftigt endagsprojekt, der er bydelsrelateret og falder under Lokaludvalgets indsatsområde Børn & Unge i 2009.
ØKONOMI
Såfremt Nørrebro Lokaludvalg vælger at imødekomme ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler Lokaludvalgets beslutning til VerdensKulturCentre t og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 41: Ansøgning