Ansøgning Sjakket Satellit Klub 36
Ansøgning Sjakket Satellit Klub 36
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 18. december 2008
Åbne punkter
13. Ansøgning Sjakket Satellit Klub 36
NBL 110/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget afviser ansøgningen efter indstilling fra arbejdsgruppen for Det sociale område, sundhed, beskæftigelse, ældre og handicap der har behandlet ansøgningen på kr. 50.000 fra Sjakket Satellit Klub 36 til indkøb af computere til projektet Integration Through Education. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning på mødet d. 18. december 2009 1.Lokaludvalget imødekom at afvise ansøgningen med den begrundelse, at ansøgningen går på drift, hvilket ligger uden for formålet med Lokaludvalgets puljer. Lokaludvalget syntes imidlertid, at Klub 36 gør et godt stykke arbejde og opfordrer til at de søger Børn og Unge-puljen til aktiviteter i 2009. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 50.000 fra Sjakket Satellit til indkøb af computere til projektet Integration Through Education. Projektet går ud på at støtte børn fra børnehaveklassen til 3. klasse ved hjælpe af staveprogrammer, som kan hjælpe dem til at forstå og lytte til dansk gennem lege.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Det sociale område, sundhed, beskæftigelse, ældre og handicap, som indstiller at ansøgningen afvises med den begrundelse, at ansøgningen går på drift, hvilket ligger uden for formålet med Lokaludvalgets pulje. Lokaludvalget opfordrer imidlertid Klub 36 til at søge puljen til aktiviteter i 2009.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Klub 36 og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 24: Ansøgning
Bilag 25: Budget