Graverboligen på Assistens Kirkegård
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om holdning til brug af graverboligen på Assistens Kirkegård.
- at Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til at skrive en henvendelse til Teknik og Miljøudvalget angående graverboligen.
Problemstilling
Jens-Kristian Lütken havde et medlemsforslag på Teknik- og Miljøudvalget d. 4. oktober om at bruge Graverboligen til café. Teknik- og Miljøudvalget besluttede at Teknik- og Miljøforvaltningen skulle undersøge om det kunne lade sig gøre. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til sagen igen d. 6. december.
Der skal i forvejen være offentlige toiletter i en anden del af graverboligen. Lokalerne er 22 kvadratmeter i stueplan, og at husets 1. sal er mellem 35 og 40 kvadratmeter.
Løsning
- Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om holdning til brug af graverboligen på Assistens Kirkegård.
- Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til at skrive en henvendelse til Teknik og Miljøudvalget angående graverboligen.
Beslutning
1. Lokaludvalget drøftede og traf beslutning om holdning til brug af graverboligen på Assistens Kirkegård.
2. Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til at skrive en henvendelse til Teknik og Miljøudvalget angående graverboligen på baggrund af det faldende bemærkninger, hvor der i udvalget var fokus på at der bliver skabt et sted, hvorfra der kan laves kulturformidling og rundvisninger på Assistens, evt. med et turistfokus og gerne med mulighed for at købe en kop kaffe og drevet af en eller flere foreninger.