Ansøgninger til Byrum & Trafik-puljen
Ansøgninger til Byrum & Trafik-puljen
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 17. februar 2009
7. Ansøgninger til Byrum & Trafik-puljen
NBL 23/2009
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget tager stilling til ansøgninger til Byrum & Trafik – puljen. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning i mødet d. 17. februar 2009, 1. Moving Line. Arbejdsgruppen for Byudvikling, trafik og miljø indstillede at støtte med det fulde beløb. Lokaludvalget besluttede at bevilge kr. 67.500 til Tina Jensen/Agende 21. Bevillingen dækker posterne: Tegninger/illustrationsmateriale, Trykning, Annonce, Transport og Møder samt en tovholder i 80 timer. Lokaludvalgets støtter som udgangspunkt kun projekter med medfinansiering. Lokaludvalget vil gerne initiere, at der sættes noget i gang, men støtter ikke bygge og anlægsprojekter. Allan Lindgaard og 2. Plantning af midlertidig klimaskov på BaneDanmarks areal. Arbejdsgruppen for Byudvikling, trafik og miljø indstillede at støtte med det fulde beløb. Lokaludvalget besluttede at bevilge kr. 62.000 til Agenda 21. Bevillingen dækker ikke udarbejdelse af en håndbog om klima og træplantning, da lokaludvalget mener der allerede findes tilstrækkelig litteratur om dette emne. 3. Åbningsfest for ByOasen i De Gamles By. Arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed indstillede at støtte med kr. 35.000 til annoncering og opreklamering. Lokaludvalget imødekom indstillingen og besluttede at bevilge kr. 35.000 til opreklamering og annoncering af ByOasen. Lokaludvalget mener, at et cirkustelt ikke er nødvendigt for at gøre opmærksom på ByOasen og desuden vil trække fokus fra ByOasens øvrige aktiviteter, som er de primære. 4. Kampagne Relancering af Nørrebro
Affaldsmodel. Agenda 21 har besluttet at trække ansøgningen tilbage. I
stedet vil de arbejde på et oplæg til, hvordan skraldemodellen kan udvides
til hele Nørrebro samt et oplæg til finansiering med flere parter. 5. Luftforurening på Nørrebro. Arbejdsgruppen
for Byudvikling, trafik og miljø
indstillede at støtte med det fulde beløb. Lokaludvalget imødekom
indstillingen og besluttede at bevilge kr. 54.500 til Det Økologiske Råd til
projektet Luftforurening på Nørrebro med afholdelse af debatmøde og
efterfølgende udarbejdelse af publikation om luftforureningens omfang på
Nørrebro, kilderne til forureningen og konkrete forslag til, hvordan
forureningen og sundhedseffekterne kan reduceres. Indstillingen blev vedtaget med stemmerne
14 for, 1 imod og 2 undlod at stemme. 6. Løbende brugeroplysning vedr.
Metrocityring byggeplads i Nørrebroparken. Arbejdsgruppen for
Byudvikling, trafik og miljø indstillede at støtte med det fulde beløb. Lokaludvalget imødekom indstillingen
og besluttede at bevilge kr. 10.000 til Foreningen af Naboer til
Nørrebroparken (FANN) idet projektet underbygger og understøtter
lokaludvalgets egne aktiviteter vedr. metrocityringen. Nedenstående tabel viser Byrum & Trafik puljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Nørrebro Lokaludvalgs beslutning d. 17. februar 2009.
|
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget 6 ansøgninger om støtte fra Byrum & Trafik – puljen.
Ansøgningerne er:
1. Moving Line: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Tina Jensen/Agenda 21 på vegne af interessegruppe på kr. 85.000 til forundersøgelse af mulighederne for at etablere en 'Moving Line' – en anderledes og inspirerende cykel- og gangvej fra Bro til Bro: Str ækningen Folkets Park – Vævergade/Korsgade – Pladsen foran Hellig Kors Kirke – Hans Tavsens Gade til Jagtej/Cykelbroen ved Åboulevarden. Her ønskes etableret forskellige muligheder for udendørs idræt f.eks. fitness, bordtennis og klatrebaner og kulturelle og grønne rum f.eks. skulpturelle oplevelser, mindre "scenepladser" med plads til dans og blomsterværksteder brugt og udformet af gadens beboere.
Der ansøges om midler til at afdække interesser og muligheder for at etablere forskellige kulturrum og bevægelsesaktiviteter i det nævnte gaderum. Gennem møder og andet informationsarbejde er målet at etablere et netværk og samarbejde mellem interesserede borgere, institutioner m.fl. som udveksler idéer og ønsker til et eventuelt fælles projekt. Projektet formidles via annonce i Lokalavisen, informationsmateriale distribueres lokalt – f.eks. på Blågårdens Bibliotek, Støberiet og Korsgadehallen samt informationer om projektet lægges ud på diverse aktørers hjemmeside samt på www.nørrebro.nu.
2. Plantning af midlertidig klimaskov på BaneDanmarks areal: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Agenda 21 på kr. 97.000 til dækning af udgifter forbundet med projektet. Formålet er primært af pædagogisk karakter, og arrangementet/planteaktionerne skal få gjort opmærksom på klimaproblemet og få skabt en diskussion/dialog. Projektet ønsker at gøre opmærksom på at det at plante skov og bruge træ er én måde ud af mange, som mennesker kan komme klimaforandringer i møde på. Projektet ønsker at samle lokale borgere om fælles klimaaktiviteter, der har til hensigt at være oplysende og dialogskabende samt tilføre bydelen midlertidig skov. Projektets resultater formidles via internet og lokale netværk. Projektet forventes at få en del presseomtale. Efter plantedagen opstilles informationsmateriale på arealet, der fortæller om projektet og dets sponsorer.
3. Åbningsfest for ByOasen i De Gamles By: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Agenda 1 på kr. 97.000 til udgifter forbundet med aktiviteter i forbindelse med åbningen af ByOasen. Projektets formål er at fremvisse ByOasens naturværkstedsfaciliteter i De Gamles By. Projektet vil vise, at naturvejledning midt i det tætte boligkvarter kan skabe netværk og samhørighed mellem målgrupper, som bor tæt sammen, men ellers ikke har fælles berøringsflader. Projektet henvender sig til daginstitutioner, skoler, børn, gymnasieelever, plejehjemsbeboere, pensionister, naturinteresserede etc. Agenda 21 medfinansierer med løn til de fastansatte, frivillige og medarbejdere i ByOasen. Desuden medfinansierer De Gamles By med plads til telt på Sydpolen. I perioden før 2. juni opreklameres arrangementet i lokalavisen, på nettet og direkte til målgruppen. Erfaringerne fra åbningen vil blive forankret i personalet, den pædagogiske konsulent og alle pædagoger og lærere. Desuden vil det blive lagt ud på nettet www.nørrebro.nu og www.byoasen.dk.
4. Kampagne Relancering af Nørrebro Affaldsmodel og introduktion til nye gårde: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Agenda 21 på kr. 147.000 til udgifter forbundet med projektet. I efteråret 2008 er alle gårde med Nørrebros affaldsmodel blevet besøgt. Besøgene viste et stort behov for at opgradere det oprindelige informationsmateriale, der blev udarbejdet for ca. 10 år siden. Derfor er en af projektets aktiviteter, at indsamle erfaringer og få input til nye affaldssorterings skilte. Det skal ske dels ved besøg i gårdene og dels ved møder med gårdmænd og gårdlaugsbestyrelser. Dernæst skal materialer trykkes og distribueres. Formålet er at informere og støtte de borgere, der vil sortere eget husholdningsaffald. Agenda 21 vil medfinansiere med løn, lokaler og administration. Lancering af projektet vil ske med fire annoncer i Lokalavisen, desuden vil information om relanceringen blive lagt ud på www.nørrebro.nu og www.rentskrald.dk samt distribueres til Nørrebro Gårdmandsnetværk og til interesserede Gårdlaugs hjemmesider og ved opslag i gårdene.
5. Luftforurening på Nørrebro: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Det Økologiske Råd på kr. 54.500 til udgifter forbundet med afholdelse af debatmødemøde og efterfølgende udarbejdelse af publikation om luftforureningens omfang på Nørrebro, kilderne til forureningen og konkrete forslag til, hvordan forureningen og sundhedseffekterne kan reduceres. Formålet med debatmødet er at skabe dialog og derigennem netværksdannelse mellem Nørrebros borgere, og at give borgerne mulighed for at komme i dialog med kommunens embedsmænd og de ansvarlige politikere, så der skabes debat om Nørrebros luftforurening og de mulige løsninger. Forud for debatarrangementet skrives et læserbrev/artikel i Lokalavisen og der annonceres for arrangementet. Der opsættes lokalt reklamemateriale for arrangementet. Debatarrangementet gennemføres som aftenmøde med lokal pressedækning. Der udarbejdes desuden en publikation, som kan lægges på lokaludvalgets hjemmeside og tjene som inspiration for en artikel i Lokalavisen.
6. Løbende borgeroplysning vedr. Metrocityring byggeplads i Nørrebroparken: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Foreningen af Naboer til Nørrebroparken (FANN) på kr. 10.000 til udgifter forbundet med synliggørelse af foreningen. Hidtil har foreningen arbejdet i de elektroniske medier, hvilket derfor mister mange borgeres opmærksomhed. Derfor søges der om støtte til den oplysende del af arbejdet omkring foreningens opstart og dens sociale virke for borgerne i Nørrebropark Kvarteret dvs. trykning af flyers, annoncer i lokalavisen, plakater i lokalområdet og et efterfølgende møde i en større lokalitet evt. i parken i det tidlige forår. Foreningen er udelukkende baseret på frivilligt arbejde.
LØSNING
Nørrebro Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Byrum & Trafik – puljen.
ØKONOMI
Nedenstående viser Byrum & Trafik – puljens budget, tidligere bevillinger og restbeløb såfremt Nørrebro Lokaludvalg på sit møde d. 17. februar beslutter at yde støtte til projekterne.
<
b style='mso-bidi-font-weight:normal'>Budget 2009 |
Disp. pr. 17. 2. 09 |
Ansøgt pr. 17. 2.
09 |
Rest pr. 17. 2. 09 |
kr 1.500.000,00 |
kr 1.075.589,00 |
kr 490.500 |
kr 585.089,00 |
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til ansøgerne og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 1.1: Ansøgning
Moving Line
Bilag 1.2: Budget
og Resume Moving Line
Bilag 2.1: Ansøgning
Klimaskov
Bilag 3.1: Ansøgning
ByOasen
Bilag 3.2: ByOasen
vision
Bilag 4.1: Ansøgning
Affaldsmodel
Bilag 5.1: Ansøgning Luftforurening
Bilag 6.1: Ansøgning FANN