Ansøgning fra Verdenskulturcentret
Ansøgning fra Verdenskulturcentret
Nørrebro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 17. februar 2009
6. Ansøgning fra Verdenskulturcentret
NBL 22/2009
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget afviser ansøgningen efter indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed der har behandlet ansøgningen på kr.15.000 fra VerdensKulturCentret til Nowruz - Iranske kulturdage d. 16.-21.marts 2009. Nørrebro Lokaludvalgs beslutning i mødet d. 17. februar 2009, 1. Lokaludvalget afviste ansøgningen med den begrundelse, at arrangementet ikke er bydelsrettet nok. Desuden er arrangementet heller ikke netværksdannede i forhold til bydelen. |
PROBLEMSTILLING
Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 15.000 fra VerdensKulturCentret til udgifter forbundet med projektet Nowruz- Iranske kulturdage. Den iranske kulturuge tager udgangspunkt i det Iranske nytår Nowruz og VerdensKulturCentret lægger rum til en alsidig uge med koncerter, teater, den traditionelle båldans, digtoplæsning, kunstudstilling og foredrag. Arrangementer henvender sig til alle københavnere, iranere, grupper fra Mellemøsten, voksne og børn og man har en forventning om, at der dukker mindst 600 folk op i løbet af ugen. VerdensKulturCentret trykker plakater, programmer og flyers, sætter arrangementet på hjemmesiden og kulturportaler samt sender nyhedsbrev til brugergrupper. Derudover formidler VerdensKulturCentret projektet til lokale medier.
Der er ansøgt Projektpuljen om kr.15.000 og vi KBH'R om kr. 25.000. VerdensKulturcentret financierer lokaleleje og PR.
LØSNING
Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed som indstiller at ansøgningen afvises idet arrangementet ikke er bydelsrettet nok, og der ikke er tilstrækkelig vægt på det udadvendte. Desuden er arrangementet heller ikke netværksdannende i forhold til bydelen.
VIDERE PROCES
Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til VerdensKulturCentret og forestår den øvrige sagsbehandling.
BILAG
Bilag 1: Ansøgning Verdenskulturcentret