Drøftelse af overlevering til det kommende Lokaludvalg
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter overlevering til det kommende Lokaludvalg.
Problemstilling
Der er et ønske om at drøfte overlevering til det kommende Lokaludvalg for at sikre en god vidensdeling og sammenhæng med det arbejde, der er lavet indtil nu. Derfor tages det op på lokaludvalgsmødet.
Det er blevet drøftet i arbejdsgrupperne og hver gruppe præsenterer, hvordan de har tænkt sig at overlevere de sidste fire års arbejde. F.eks. i form af, hvilke projekter og indsatser har arbejdsgruppen haft? Hvilke samarbejder har der været med forvaltningerne og andre aktører? Hvilke visioner, mål og holdninger har vi haft? Der suppleres med input fra medlemmer, der har deltaget i ad hoc-grupper.
Løsning
Lokaludvalget drøfter overlevering til det kommende Lokaludvalg.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede overlevering til det kommende Lokaludvalg. Og arbejdsgrupperne arbejder videre med at forberede en god overlevering til det kommende udvalg.