Vurdering af mulighederne for fælleskompostering
Vurdering af mulighederne for fælleskompostering
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 31. oktober 2005
12. Vurdering af mulighederne for fælleskompostering
MFU 254/2005
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til særlige bestemmelser for fælleskompostering, og
at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vurderingen af mulighederne for at imødekomme ønsker om etablering af anlæg til fælleskompostering.
RESUME
Ved høringen af udkast til affaldsplan for perioden 2005-2008 kom der flere forslag til øget mulighed for lokal kompostering. og derfor indførtes et initiativ i affaldsplanen om en vurdering af mulighederne for fælleskompostering. Københavns Kommune kan imødekomme ønskerne til fælleskompostering på tre måder: Ved forenkling af reglerne, ved øget information og eventuelt ved økonomisk tilskud. Denne indstilling indeholder en vurdering af mulighederne.
Der foreslås nu nye særlige bestemmelser for fælleskompostering, hvorefter det er tilstrækkeligt at anmelde fælleskompostering i gårde. Tidligere har der været tale om en godkendelsesordning.
Endvidere foreslås en intensiveret informationsindsats om mulighederne for fælleskompostering af organisk affald, bl.a. ved udsendelse af en vejledning.
Endelig lægges der op til, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vurderingen af mulighederne for økonomisk støtte til fælleskompostering.
I forhold til målet i Affaldsplan 2008 om "bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering" vil øget fælleskompostering ikke give en bedre udnyttelse af ressourcerne, selv om det vil give mindre affald til forbrænding. Da fælleskompostering ikke udnytter affaldets energiindhold, vil det betyde en mindre miljøgevinst, end hvis affaldet blev sendt til forbrænding eller bioforgasning.
Selv om miljøgevinsten er større ved forbrænding end ved lokalkompostering, vurderes det, at de ejendomme, der ønsker at gøre en særlig indsats for kildesortering, ikke skal lægges unødige hindringer i vejen. På den anden side vurderes, at der ikke skal gøres en større indsats for en affaldsløsning med mindre miljøgevinst end forbrænding.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Ifølge
Sidstnævnte initiativ skal ses i sammenhæng med den nye ordning, hvor enfamilieboliger med have kan få en kompostbeholder stillet til rådighed, som blev vedtaget af Miljø- og Forsyningsudvalget den 28. februar 2005. Ordningen trådte i kraft den 1. april 2005.
Status for ordningen for enfamilieboliger er, at der med udgangen af juni måned 2005 er udleveret 1.527 kompostbeholdere i Københavns Kommune, og yderligere 26 beholdere er i ordre til levering.
Uddybning af
indstilling
Fælleskompostering af vegetabilsk husholdningsaffald er en del af strategien for håndtering af det organiske affald fra husholdninger.
Der er tre forskellige behandlingsmuligheder for det organiske affald i Københavns Kommune, idet der udover lokalkompostering (hjemme- eller fælleskompostering) er bioforgasning (jf. forsøgsområdet i Kgs. Enghave) eller forbrænding af affaldet.
Den overordnede målsætning er at forbedre udnyttelsen af ressourcerne i affaldet. Organisk affald indeholder to væsentlige ressourcer: Energi og næringsstoffer. Lokalkompostering udnytter næringsstofferne, forbrænding udnytter energien, og bioforgasning udnytter både næringsstofferne og energien. For at opgøre hvor stor miljøgevinsten er ved udnyttelse af ressourcerne, gennemførte Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i efteråret 2002 en miljøvurdering af håndteringen af organisk dagrenovation i Hovedstadsområdet.
Fælleskompostering bidrager til miljøgevinsten ved, at
komposten erstatter kunstgødning, og dermed spares den energi, der skal bruges
til at producere kunstgødningen. Forbrænding bidrager med produktion af el og fjernvarme
på forbrændingsanlægget. Besparelsen svarer til ca.
På baggrund af denne miljøvurdering konkluderede Miljøkontrollen i notat af 17. marts 2003, at der er en lille energimæssig fordel ved bioforgasning frem for forbrænding af det organiske affald, mens lokalkompostering giver en mindre miljøgevinst end forbrænding eller bioforgasning.
Ud over de parametre der indgår i miljøvurderingen, viser erfaringen den positive "side-effekt" af lokalkompostering, at der kommer øget fokus på kildesortering af andet affald, fx glas og papir til genanvendelse eller batterier og elektronikaffald til specialbehandling.
Forbrænding er fortsat den bærende form for behandling af bioaffald i Københavns Kommune. De steder hvor der er interesse og forudsætninger for det, kan beboerne i en ejendom dog vælge at fælleskompostere den vegetabilske del af affaldet og bruge komposten i gården.
Selv om miljøgevinsten er større ved forbrænding end ved lokalkompostering vurderes det, at de ejendomme, der ønsker at gøre en særlig indsats for kildesortering, ikke skal lægges unødige hindringer i vejen. På den anden side vurderes det også, at der ikke skal gøres en større indsats for en affaldsløsning med mindre miljøgevinst end forbrænding.
Erfaringerne fra forsøg med fælleskompostering i Københavns
Kommune er tidligere sammenfattet i Miljøkontrollens notat af 17. maj 2002 og
forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget den 17. juni 2002 som led i
statusredegørelse for "
Erfaringerne fra de gennemførte forsøg viser, at der særligt i startfasen er gener forbundet med fælleskompostering. Erfaringerne viser dog også, at problemerne i vidt omfang kan forebygges med praktiske løsninger, omhyggelig pasning af komposten samt uddannelse af fast ansatte ejendomsfunktionærer. Undersøgelser af sundhedsskadelige mikroorganismer i komposten er begrænset til to prøver fra Fælledvejkarreen, Indre Nørrebro (maj 2002). Det er derfor usikkert, om der kan opstå arbejdsmiljømæssige problemer for de involverede gårdmænd eller sundhedsrisici for beboerne ved spredning af komposten. Hvis komposteringen og håndteringen af affaldet foregår rigtigt, opstår der ikke problemer med rotter.
Fælleskompostering kan ikke fungere som metode til affaldshåndtering i alle gårde, fordi det helt basalt forudsætter, at der er plads til opstilling af kompostbeholdere, at der er personale til at forestå driften, at der blandt beboerne er interesse for og opbakning omkring affaldssorteringen, samt at der er grønne arealer til anvendelse af kompostproduktet som gødning.
Fælleskompostering kan derfor ses som en supplerende metode til behandling af det vegetabilske husholdningsaffald i de ejendomme, hvor forudsætningerne er til stede.
Københavns Kommune kan imødekomme ønsker om fælleskompostering på tre måder: Ved forenkling af reglerne, ved øget information og eventuelt ved økonomisk tilskud.
Forenkling af reglerne
Som det ser ud i dag, er hjemmekompostering af vegetabilsk husholdningsaffald tilladt i enfamilieboliger med have, mens fælleskompostering af det vegetabilske affald fra flere husstande kræver tilladelse fra Miljøkontrollen. Der er siden 1997 modtaget godt 20 ansøgninger om tilladelse til fælleskompostering. Interessen har dog været dalende de seneste par år.
Med vedlagte forslag til særlige bestemmelser forenkles reglerne ved at etageejendomme kan foretage fælleskompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen på ejendommens grund under forudsætning af, at de særlige bestemmelser overholdes. Bestemmelserne stiller bl.a. krav om anmeldelse, rottesikrede beholdere, hygiejniske forhold, placering af beholdere, anvendelse af komposten på egen grund, information af beboerne, en skriftlig bekræftelse fra grundejeren og krav om afvikling, hvis der opstår uhygiejniske forhold, som ikke kan afhjælpes.
Hidtil har det været et vilkår for tilladelse til fælleskompostering,
at ejendommens grønne arealer var ca.
Øget information om
fælleskompostering
For at forebygge problemer i startfasen er der udarbejdet vedlagte forslag til vejledning om fælleskompostering. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Renholdningsselskabet af 1898 (R98), Frederiksberg og Københavns Kommuner. Målgruppen for vejledningen er lokale initiativtagere og beslutningstagere, som skal vurdere, om forudsætningerne for at indføre fælleskompostering er til stede. Vejledningen indeholder gode råd om opstart og pasning af fælleskompost samt en kort indføring i forskellige typer af kompostbeholdere og deres styrker og svagheder. Det planlægges, at vejledningen lægges på hjemmesiderne hos R98 samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Vejledningen vil endvidere blive udsendt til interesserede borgere, foreninger mv.
Vurdering af muligheder
for økonomisk tilskud
Der findes mange forskellige typer af kompostbeholdere lige fra den almindelige uisolerede beholder, der kan håndtere vegetabilsk affald fra 1- 5 husstande, til større isolerede beholdere, der egner sig til op ca. 10-30 husstande. Endelig er der roterende beholdere, som kræver mindre pasning, hvor de største kan håndtere affald fra mere end 100 husstande. Fælleskompostering kan også som i Torvegården i Gladsaxe foregå i et lille, højteknologisk anlæg med et lukket kammer, hvor det er muligt at styre ilt og temperatur. De små uisolerede beholdere koster under 1.000 kr. pr. stk., mens de større beholdere koster ca. 5.000 - 25.000 kr. pr. stk., og nogle anlæg koster over 100.000 kr.
Beholdertyperne har forskellige styrker og svagheder, og der kan ikke peges på en standardmodel, som vil passe til alle ejendomme, sådan som det er tilfældet med enfamilieboliger. Den nuværende ordning med gratis kompostbeholdere til villaer ville dog kunne udvides til en nærmere fastsat grænse. Således kunne eksempelvis ejendomme, hvor ca. 2-4 husstande ønsker at fælleskompostere, tilbydes 1-2 uisolerede beholdere.
Miljøkontrollen kan ikke anbefale at stille større beholdere eller mindre anlæg til fælleskompostering til rådighed på samme måde som den nuværende ordning for enfamilieboliger. Det er væsentligt med en høj grad af ejerskab til projektet lokalt, da det alt andet lige er vanskeligere at få kompostering til at fungere med mange (op til flere hundrede) beboere, ligesom der vil være tilsvarende større konsekvenser, hvis det ikke fungerer, når der er mange beboere, som berøres.
Situationen i en enfamiliebolig er anderledes på to punkter. For det første er der mere haveaffald til rådighed som strukturmateriale til komposteringen, og for det andet kan der forventes større ansvarlighed over for sortering og pasning, da den enkelte beboer i en enfamilebolig selv kommer til at stå med problemet, hvis noget går galt.
Da ordningen med udlevering af kompostbeholdere til enfamilieboliger blev vedtaget, skete det blandt andet som et servicetilbud på et tidspunkt, hvor antallet af afhentninger af haveaffald var blevet reduceret.
Konsekvenser for borgerne
Regelforenkling og øget informationsmateriale vil være et positivt signal og kan gøre det lettere for borgere, som ønsker eller overvejer at fælleskompostere. Der vil dog være borgere, som bor i ejendomme, der ikke kan tage imod et tilbud om kompostbeholdere, fordi der ikke er plads til dem eller ikke er arealer til at anvende komposten på.
ØKONOMI
De nye særlige bestemmelser og vejledning om fælleskompostering har ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
MILJØVURDERING
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:
· "Mindre affald og færre farlige stoffer i affaldet"
· "Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering"
(
Fælleskompostering betragtes – i lighed med hjemmekompostering - som affaldsforebyggelse, fordi det komposterede affald ikke skal håndteres i affaldssystemet. Det vil sige, at øget fælleskompostering vil have en positiv, men begrænset effekt i forhold til målet om "mindre affald".
I forhold til målet om "bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering" vil øget fælleskompostering ikke give en bedre udnyttelse af ressourcerne, selv om det vil give mindre affald til forbrænding. Da fælleskompostering ikke udnytter affaldets energiindhold, vil det betyde en mindre miljøgevinst, end hvis affaldet blev sendt til forbrænding eller bioforgasning.
Hvis komposten ikke passes ordentligt, kan der endvidere opstå uhygiejniske forhold og lugtgener i gårdene.
HØRING
Der er ikke foretaget en egentlig høring, men forslaget har været drøftet løbende med R98 og Frederiksberg Kommune.
BILAG
Bilag 1: Forslag til "Særlige bestemmelser for fælleskompostering "
Bilag 2: Vejledningen "Fælleskompostering i etageejendomme"
/