10-5-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Tillægsdagsorden 10-5-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Tillægsdagsorden for det 9. møde den 10. maj 1999 kl. 14.15-16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal, 1. sal vær. 57. 16. M 58/99 Henvendelse til regeringen om Bicheludvalget.[#16] 16. J.nr M 58/99 (M&FF´s j.nr. V 3711-2/99) Henvendelse til Regeringen om Bicheludvalget INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår at Miljø- og Forsyningsudvalget henvender sig til Miljø- og Energiministeren og opfordrer ham til aktivt at arbejde for et totalt forbud mod pesticider. RESUMÉ Som opfølgning på Bicheludvalgets afrapportering afholder Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 20. maj 1999 en forespørgselsdebat i Folketinget om den fremtidige anvendelse af pesticider med udgangspunkt i Bicheludvalgets nyligt udsendte rapport. Imidlertid er Bicheludvalgets anbefalinger langt fra tilstrækkelige til effektivt at sikre mod de skader på natur og grundvand, som det allerede er påvist at pesticidanvendelsen er årsag til. Der er derfor behov for et forbud mod pestidanvendelsen. Efter den netop afsluttede konference, som igangsatte Vandsamarbejdet i hovedstadsområdet er der meget der tyder på, at der kan opnås enighed om en fælles henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg med en opfordring til at indføre et forbud mod brugen af pesticider i vandindvindingsområderne. Herudover foreslår forvaltningen at Miljø- og Forsyningsudvalget retter henvendelse til Regeringen med ønske om total forbud mod pesticidanvendelsen i Danmark. SAGSBESKRIVELSE Bicheludvalget blev nedsat af Regeringen i 1996 med henblik på at vurdere mulighederne for en reduktion/ forbud mod pesticidanvendelsen i Danmark. I april 1999 afleverede Bicheludvalget sin endelige rapport. Heraf fremgår at udvalget ikke anbefaler et total stop for brugen af pesticider. De peger alene på justeringer i brugen af pesticider. Der er reelt tale om en generel nedsættelse af pesticidforbruget og et forbud mod at bruge pesticider i visse områder. Alene det at kontrollere om disse restriktioner overholdes eller om tiltagene har en effekt forekommer meget kompliceret – og meget dyr at administrere. Det er dokumenteret at pesticider medfører skader på flora og fauna samt at pesticiderne har medført lukning af et stort antal boringer og vandværker i hele landet. I hovedstadsområdet er flere af Københavns Vands store kildepladser blevet lukket på grund af pesticider. Da Bicheludvalgets anbefalinger langt fra er tilstrækkelige til effektivt at sikre mod de skader på natur og grundvand, som det allerede er påvist at pesticidanvendelsen er årsag til, er der behov for et forbud mod pestidanvendelsen. Efter den netop afsluttede konference, som igangsatte Vandsamarbejdet i hovedstadsområdet er der meget der tyder på, at der kan opnås enighed om en fælles henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg med en opfordring til at indføre et forbud mod brugen af pesticider i vandindvindingsområderne. Udkast til henvendelsen er vedlagt. Herudover foreslår forvaltningen at Miljø- og Forsyningsudvalget retter henvendelse til Regeringen med ønske om total forbud mod pesticidanvendelsen i Danmark. Udkast til henvendelsen er vedlagt. BILAG VEDLAGT Udkast til henvendelse til Miljøminister Svend Auken. Udkast til henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Ib Larsen / Annette Egetoft Til top