Mødedato: 30.04.2001, kl. 15:00

Redegørelse for forvaltningernes anvendelse af Københavns Kommunes principper for økologisk bæredygtighed ved renovering og byggeri

Redegørelse for forvaltningernes anvendelse af Københavns Kommunes principper for økologisk bæredygtighed ved renovering og byggeri

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 30. april 2001

 

5. Redegørelse for forvaltningernes anvendelse af Københavns Kommunes principper for økologisk bæredygtighed ved renovering og byggeri

MFU 95/2001 J.nr. M 8910-1/01

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelsen til efterretning.

 

RESUME

På baggrund af Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning af den 5. februar 2001 har Miljøkontrollen anmodet forvaltningerne om at redegøre for, hvorledes de implementerer de af borgerrepræsentationen vedtagne retningslinier " Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"

På grundlag af besvarelserne har Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejdet vedlagte resumé om arbejdet med implementeringen af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".

Bygge- og Teknikforvaltningen har foreslået, at der med udgangspunkt i vejledningen udarbejdes en egentlig checkliste til brug for kommunens bygherrer i tilknytning til byfornyelse og nybyggeri. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at forslaget kan være med til at fremme brugen af vejledningens krav og anbefalinger, og vil tage kontakt til Bygge- og Teknikforvaltningen med hen blik på udarbejdelse af en checkliste. Bygge- og Teknikforvaltningen har endvidere foreslået, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen retter henvendelse til de statslige myndigheder med henblik på at få udarbejdet et katalog over økologisk bæredygtige byggematerialer. Dette vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen gøre.

 

SAGSBESKRIVELSE

På foranledning af Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning af 5. februar 2001 har Miljøkontrollen anmodet om at en redegørelse for implementering af de af Borgerrepræsentationen i december 1998 vedtagne miljømæssige retningslinier "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" omfattende minimumskrav, anbefalinger og visioner (herefter kaldet retningslinierne). Borgerrepræsentationen vedtog i øvrigt en revision af disse 1. marts 2001.

På baggrund af besvarelserne er der udarbejdet vedlagte resumé.

Arbejdsgruppen for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri:

Det kan oplyses af arbejdsgruppen for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, der omfatter alle de enheder i forvaltningerne der beskæftiger sig med byggeri, byfornyelse og renovering, vil tage redegørelserne fra forvaltningerne op til diskussion på næstkommende møde.

BILAG VEDLAGT

Resumé af besvarelserne fra forvaltningerne.

Skrivelse af 26. marts 2001 fra Bygge- og Teknikforvaltningen.

Skrivelse af 13. marts 2001 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

Notat og bilag af 14. marts fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Skrivelse af 13. marts fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Skrivelse af 13. marts fra Sundhedsforvaltningen

Skrivelse af 27. februar fra Økonomiforvaltningen

Skrivelse af 9. marts fra Energiforsyningen, Teknisk rådgivning

Skrivelse af 14. marts fra Københavns Vand

 

Niels Juul Jensen

/ Jørgen Høg

 

Til top