Høring om integrationspolitik i Københavns Kommune
Høring om integrationspolitik i Københavns Kommune
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 29. august 2005
21. Høring om integrationspolitik i Københavns Kommune
MFU 201/2005
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø-
og Forsyningsudvalget godkender det i indstillingen gengivne høringssvar
RESUME
Integrationsudvalget har
anmodet Økonomiudvalget og fagudvalgene om at komme med forslag til
problemstillinger, som vurderes at kunne indgå i arbejdet med at revidere
integrationspolitikken.
Revideringsprocessen er
igangsat
af Borgerrepræsentationen den 2. juni 2005, hvor det blev besluttet at
drøftelserne af integrationspolitikken skal tage udgangspunkt i følgende
temaer:
- beskæftigelse
- uddannelse
- bolig
- familie, herunder pædagogiske tilbud mv.
- sundhed
- kultur/fritid
- tværgående, herunder demokrati og deltagelse
Fagudvalgene er anmodet om ikke at fremsende
konkrete forslag til projekter, men kun udpege væsentlige problemstillinger.
Fagudvalgenes høringssvar vil indgå som
baggrundsmateriale, dels til temadrøftelser i Integrationsudvalget, dels som
oplæg til drøftelse i den referencegruppe, som nedsættes i forbindelse med
udarbejdelsen af en ny integrationspolitik.
Der forventes i foråret 2006
en høring af fagudvalgene af forslag til den endelige integrationspolitik.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen
besluttede den 2. juni 2005 (BR 325/05)
-
at Københavns
Kommunes nuværende integrationspolitik (vedtaget i BR i juni 2002) revideres
-
at det rådgivende
integrationsudvalg pålægges at igangsætte processen med inddragelse af de
relevante fagudvalg, således at et samlet oplæg til en ny revideret
integrationspolitik kan forelægges BR inden 1. juni 2006. At pr. 1. januar 2006
overføres opgaven til det evt. nyetablerede Beskæftigelses- og Integrationsudvalg.
-
at det
nyetablerede projektsekretariat i Økonomiforvaltningen bistår
Integrationsudvalget i arbejdet med at revidere Københavns Kommunes
integrationspolitik.
-
at alle partier
opfordres til at komme med input til processen.
Integrationsudvalget har i
den forbindelse anmodet Økonomiudvalget og fagudvalgene om at komme med forslag
til problemstillinger, som vurderes at kunne indgå i arbejdet med at revidere
integrationspolitikken.
Revideringen af
integrationspolitikken skal drøftes med udgangspunkt i følgende temaer:
- beskæftigelse
- uddannelse
- bolig
- familie, herunder pædagogiske tilbud mv.
- sundhed
- kultur/fritid
- tværgående, herunder demokrati og deltagelse
Fagudvalgene er anmodet om ikke at fremsende
konkrete forslag til projekter, men kun udpege væsentlige problemstillinger.
Fagudvalgenes høringssvar vil indgå som
baggrundsmateriale, dels til temadrøftelser i Integrationsudvalget, dels som
oplæg til drøftelse i den referencegruppe, som nedsættes i forbindelse med udarbejdelsen
af en ny integrationspolitik.
Fagudvalgene vil i øvrigt få
forslag til den endelige integrationspolitik i høring i foråret 2006 forud for
behandlingen i Borgerrepræsentationen.
Høringssvar
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
foreslår, at følgende fremsendes til Økonomiforvaltningen, som Miljø- og
Forsyningsudvalgets høringssvar:
Til
Integrationsudvalget
"Ny integrationspolitik i Københavns Kommune
Integrationsudvalget har anmodet fagudvalgene herunder Miljø- og Forsyningsudvalget om forslag til problemstillinger, som det vurderes bør indgå i arbejdet med at revidere integrationspolitikken.
I den anledning vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen gerne foreslå, at der medtages et tema om Miljø og Integration.
Generelt.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens erfaringer fra arbejdet med byfornyelse på Vesterbro, kvarterløft og en række etniske projekter viser, at Miljø- og Integrationsindsatser møder barrierer i form af bl.a. kulturforskelle, religionsforskelle, tilhørsforhold, kønsrollemønstre, sociale og uddannelsesmæssige baggrunde.
Rent forvaltningsmæssigt
støder integrations- og beskæftigelsesindsatser også på barrierer, idet der her
er tale om en omfattende tværsektoriel indsats, som der ikke tidligere har
været tradition for i Københavns Kommune. Gennem arbejdet bl.a. i
kvarterløftsområderne har kommunen lært meget, og det har vist sig, at den helhedsorienterede
indsats har stor succes.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningens erfaringer med helhedsorienteret arbejde er mange,
f.eks.:
- Indsatsen skal være længerevarende f.eks. 7 – 10
år
- Der oprettes en organisation, som kan varetage
områdets interesser
- De lokale borgere skal have mulighed for at råde
over midler lokalt
- Processen skal understøttes ved, at Københavns
Kommune udstationerer embedsmænd i området
- Indsatsen skal være lokalt orienteret
Miljø- og
Integrationsindsatsen skal ligesom ved kvarterløft tage sit afsæt i den
situation, de mennesker, der skal integreres, har. For dele af målgruppen
betyder det en meget lokal indsats fordi, bare det at komme ud af boligen og
møde andre i boligområdet kan være en hurdle. Men sker det kan det være
kulturelt banebrydende. For en anden del af målgruppen kan indsatsen sagtens
orienteres mod en integration i større lokalområder. I den forbindelse kan en
miljøindsats være den katalysator som kan sikre en bedre integration og evt.
medføre jobs indenfor miljøområder, som det tidligere er sket i Kvarterløft Holmbladsgade.
Miljø og integration.
Det er forvaltningens
erfaring, at succes med integration kræver formidling til etniske udenlandske
grupper om, hvad integration er. Derudover kræver det, at det er synligt, hvad
en succesfuld integration kan medføre for den enkelte.
Miljø har ved flere tidligere
projekter vist sig at være en god indgangsvinkel til integration. Her er der
ikke de store kulturelle eller religionsmæssige forskelle. Det er nemlig sådan,
at alle religioner inddrager hensynet til den omgivende natur, til vand, til
overflod m.m. Indenfor miljøområdet er vi på tværs af kulturer som udgangspunkt
ikke uenige. Derfor kan vi her mødes uden fordomme, da vi alle har et positivt
udgangspunkt: Bevar naturen, sørg for rent vand etc.
Under "miljøhatten" kan man
åbne for netværker, for undervisning omkring f.eks. vandforbrug, affaldssortering,
elforbrug, indeklima, rengøring og vedligeholdelse.
Projekter i Miljøkontrollen
og i Partnerskabet har anvendt nogle af disse emner til uddannelse af
miljøambassadører i lokalområder. En miljøambassadør får uddannelse indenfor
miljøområdet og forpligter sig ved at skulle formidle miljø til deres netværker
og i deres boligområde. Kurserne har vist, at der er en stor mangel på viden
om, hvordan systemer fungerer, og hvorfor danskere gør, som de gør. Eksempelvis
er der stor undren over, at der af affald produceres fjernvarme, og at affald
kan genbruges. Endvidere er der stor undren over, at dansk vand kommer fra
grundvandet og ikke er overfladevand fra floder, der kemisk renses, hvorfor
bevidsthed om vandbesparelser helt mangler i etnisk udenlandske familiers
vandforbrug – man kan bare rense mere vand med kemi.
At have en grundlæggende
indsigt i hvordan det danske samfund er skruet sammen, herunder hensynet til
natur og miljø, er en forudsætning for en succesfuld integration. Hvis man ikke
ved det, kan man ikke handle. Det har miljøambassadørprojekterne vist.
Miljøambassadørprojektet i Apostelgården og Mjølnerparken har også vist, at der
skal en vedvarende indsats til at ændre vaner og rutiner – hvilket ikke afviger
fra rutiner og vaneændringer hos danskere. Det tager tid at ændre adfærdsmønstre.
På
baggrund af ovenstående skal Miljø- og Forsyningsforvaltningen anbefale, at der
tilføjes et nyt tema i forbindelse med revidering af integrationspolitikken som
hedder Miljø- og Integration.
Med
venlig h
ilsen
Winnie
Berndtson
Miljø-
og Forsyningsudvalget"
Konsekvenser for borgerne
Indstillingen har ingen
direkte konsekvenser for borgerne.
ØKONOMI
Ingen bemærkninger
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste over sager der skal
miljøvurderes.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG
Bilag 1: Høringsbrev
af 8. august 2005 fra Økonomiforvaltningens 2. kontor,
vedlagt følgende:
Bilag 2:
Integrationsudvalgets indstilling af 3. august 2005 om igangsætning af proces
med at revidere københavns Kommunes integrationspolitik.
Bilag 3:
Integrationsudvalgets beslutningsprotokol af 3. august 2005 om
integrationspolitik for Københavns Kommune.
Peter Elsman
/