Københavnernes grønne regnskab 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 29. april 2002

19. Københavnernes grønne regnskab 2001

MFU 143/2002 J.nr. 102/2002

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavnernes Grønne Regnskab 2001 godkendes.

Københavnernes Grønne Regnskab er siden 1996 blevet udarbejdet årligt i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk område, og regnskabet viser udvalgte miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder.

Formålet med regnskabet er at informere borgere, virksomheder og kommunens forvaltninger om:

• Miljøbelastningen i København ved hjælp af udvalgte indikatorer.
• Kommunens miljømål.
• Hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet.
• Hvordan borgerne kan få viden om, hvordan de selv kan bidrage til at mindske miljøproblemerne i hjemmet, boligkarreen og på arbejdspladsen.
• Hvordan virksomheder i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde.

I efteråret 2001 fik Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget forelagt et koncept for 2001-regnskabet til godkendelse. Konceptet indeholdt forslag til, hvilke miljøindikatorer, der skal vises i regnskabet samt stikord til tekst. Konceptet har dannet grundlaget for forvaltningernes videre arbejde med regnskabet.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på dets møde den 28. november 2001 at godkende konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 2001. Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på sit møde den 3. december 2001 ligeledes at godkende konceptet for 2001-regnskabet.

Det har været hensigten med Københavnernes Grønne Regnskab 2001 at tydeliggøre udviklingen i miljøbelastningen i København. Det er også forsøgt at gøre regnskabet mindre tekst-tungt bl.a. ved ikke at foreslå konkrete handlemuligheder til miljørigtig adfærd, men i stedet henvise til, hvor der kan findes mere information.

I 2001 omhandler regnskabet ligesom sidste år temaerne energi, vand, affald, trafik, grønne områder, vandområder, jord, miljørigtigt byggeri, virksomhedernes miljøarbejde og lokal bæredygtighed.

Som følge af, at Københavns Kommune i juni 2001 tiltrådte samarbejdsaftalen "Dogme 2000 for Kommuner og Miljø", er der i år tilføjet enkelte nye indikatorer til regnskabet. "Dogme 2000 for Kommuner og Miljø" er et forpligtende samarbejde med Albertslund, Ballerup, Herning og Fredericia kommuner. Formålet er at etablere et tæt samarbejde mellem kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for miljøet. Med samarbejdsaftalen forpligter København sig bl.a. til at udarbejde grønne regnskaber.

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2001 er 400.000,- kr. I budgettet er medregnet udgifter til tekstforfatter, grafiker, oversætter samt trykke- og distributionsomkostninger. Udgifterne deles lige mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen.

Københavnernes Grønne Regnskab er siden 1996 blevet udarbejdet årligt i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. Det betyder, at regnskabet viser udvalgte miljøpåvirkninger fra borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder.

Formålet med regnskabet er at informere borgere, virksomheder og kommunens forvaltninger om:

• Miljøbelastningen i København ved hjælp af udvalgte indikatorer.
• Kommunens miljømål.
• Hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet.
• Hvordan borgerne kan få viden om, hvordan de selv kan bidrage til at mindske miljøproblemerne i hjemmet, boligkarreen og på arbejdspladsen.
• Hvordan virksomheder i kommunen arbejder med forebyggende miljøarbejde.

I efteråret 2001 fik Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget forelagt et koncept for 2001-regnskabet til godkendelse. Konceptet indeholdt forslag til, hvilke miljøindikatorer, der skal vises i regnskabet samt stikord til tekst. Konceptet har dannet grundlaget for forvaltningernes videre arbejde med regnskabet.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på dets møde den 28. november 2001 at godkende konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 2001. Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på sit møde den 3. december 2001 ligeledes at godkende konceptet for 2001-regnskabet.

Det grønne regnskab indeholder en lang række indikatorer – måleenheder - der bruges til at indikere noget om miljøudviklingen. F.eks. er vandforbruget i liter pr. person/døgn i København og biltrafikarbejdet på et hverdagsdøgn indikatorer, der kan bruges til at se, hvor tæt vi er på at nå de mål Københavns Kommune har sat sig for vandforbruget og udviklingen i biltrafikken.

I 2001 omhandler regnskabet ligesom sidste år temaerne energi, vand, affald, trafik, grønne områder, vandområder, jord, miljørigtigt byggeri, virksomhedernes miljøarbejde og lokal bæredygtighed.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i juni 2001 samarbejdsaftalen "Dogme 2000 for kommuner og miljø" med Albertslund, Ballerup, Herning og Fredericia kommuner. Formålet er at etablere et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for miljøet. Københavns Kommune forpligter sig i Dogme 2000 samarbejdet sig til at opfylde målene, der er samlet i tre grundregler – eller dogmer:

Der skal udarbejdes et årligt grønt regnskab, der omfatter kommunen som geografisk område. Regnskabet skal derfor mindst omfatte alle boligområder, erhverv samt kommunens egne bygninger.

Der skal udarbejdes en Agenda 21 plan, der skal omfatte hele kommunen.

Boligområderne skal inddrages i udarbejdelsen af lokale Agenda 21 planer, og erhvervslivet skal inddrages i udviklingen af et bedre miljø. Endelig skal kommunens forvaltninger og institutioner over tid miljøcertificeres, og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik m.v.

Københavns Kommune lever op til det første dogme om at måle menneskets påvirkning på naturen ved at udarbejde to grønne regnskaber: Københavnernes Grønne Regnskab, og Københavns Kommunes Grønne Regnskab, der viser miljøindikatorer for kommunen som virksomhed.

Det første dogme stiller krav om, at det grønne regnskab redegør for udviklingen i genbrug af affald og trafikudviklingen, samt at det mindst omfatter forbrug af fjernvarme, el, gas, olie, grundvand og pesticider. Grønt regnskab skal på basis af forbrugene oplyse områdets samlede bidrag til forurening (f.eks. NO₂) og klimaændring (CO₂).

Københavnernes Grønne Regnskab har i en årrække indeholdt flere af de indikatorer, som kræves i Dogme-samarbejdet. Det gælder bl.a. CO₂-udledninger, NO₂-koncentrationer i luften, el- og vandforbrug og indikatorer for trafikudviklingen. Disse er fastholdt i 2001-regnskabet. Det er besluttet, at der i regnskabet ikke skal vises indikatorer for forbrug af fyringsolie, da dette forbrug kun udgør en ubetydelig og faldende del pga. indførelse af fjernvarme.

På baggrund af Dogme samarbejdet er enkelte nye indikatorer tilføjet:

• Tidligere blev der alene vist tal for totalt forbrug af el fordelt på sektorer. I år er tilføjet total forbrug af fjernvarme og gas fordelt på sektorer (industri, handel & service, offentlige institutioner og boliger).
• Der er tilføjet tal for affaldsmængder, der går til genanvendelse/genbrug i % af total affaldsmængde, fordelt på sektorer (husholdninger, erhverv og bygge- og anlæg), 1998-2001.
• Der er tilføjet tal for antal miljøcertificerede virksomheder i København.
• Der er tilføjet tal for forbrug af kemiske ukrudtsmidler i parker og langs veje 1991 – 2001.

Der er indledt et samarbejde med de øvrige Dogme-kommuner om at præcisere indikatorer og dataindsamlingsmetoder for i de kommende år at kunne vise udviklingen i alle de indikatorer, der kræves i Dogme-samarbejdet.

Det har været hensigten med Københavnernes Grønne Regnskab 2001 at tydeliggøre udviklingen i miljøbelastningen i København. Det er bl.a. gjort ved:

• At overskrifter til alle grafer omtaler udviklingen kort.
• Ved grafisk at tydeliggøre udviklingen i forhold til miljøpolitiske mål.

Det er også forsøgt at gøre regnskabet mindre tekst-tungt. Det har været svært på grund af de mange indikatorer regnskabet skal indeholde, men det er bl.a. gjort ved ikke at foreslå konkrete handlemuligheder til miljørigtig adfærd, men i stedet henvise til, hvor der kan findes mere information.

Data til energitemaet om CO₂-udledninger fra energi- og affaldssektorerne foreligger først sidst i april. Det samme gælder tal for vedvarende energi i Elkraftområdet. Desuden mangler i affaldstemaet tal for mængder af erhvervs- og bygge- og anlægsaffald. Endelig mangler i trafiktemaet tal for, hvor mange procent der cyklede eller tog bussen på arbejde i København, samt et procenttal for trafikken på de små veje.

Når tallene foreligger vil de sammen med eventuelle justeringer af teksten, indgå i det endelige regnskab, der trykkes medio maj måned.

Københavnernes Grønne Regnskab 2001 vil blive trykt i et oplag på 6500 danske eksemplarer og 2500 engelske eksemplarer.

Det planlægges at lade lanceringen af regnskabet ske i forbindelse med Miljøfestivalen efter godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, kvarterløftområder, grønne guider, lokale Agenda 21-grupper, andels- lejer- og ejerforeninger, grundejerforeninger, virksomhedsnetværk, folkeskoler, Sund By butikker samt til en række miljøorganisationer.

Regnskabet vil endvidere igen i år blive lagt på Københavns Kommunes hjemmeside for at nå ud til en bredere offentlighed.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil forelægge Miljø- og Forsyningsudvalget et forslag til, hvordan en undersøgelse af målgruppernes holdninger til regnskabet kan gennemføres. Det er tanken at undersøgelsens resultater skal bidrage til en strategi for de kommende års udvikling og formidling af regnskabet.

Regnskabet er et redskab for borgere og virksomheder til at holde sig orienteret om miljøbelastningen og miljømålene i København og som inspiration til at gøre noget for at mindske miljøproblemerne. Som sådan må regnskabet forventes at have en positiv effekt på miljøet og borgernes holdninger til miljø.

Ved produktionen af regnskabet, særligt i trykkeprocessen, bruges ressourcer i form af el og papir, og der anvendes forskellige kemiske stoffer. Miljøpåvirkningerne ved trykkeprocessen søges reduceret ved brug af et miljøcertificeret trykkeri, der arbejder med at minimere ressourceforbruget og anvende de mindst miljøskadelige kemikalier. Der anvendes et københavnsk trykkeri af hensyn til at minimere transporten af tryksagen. Regnskabet trykkes desuden på Cycluspapir, og lever op til kravene for svanemærkede publikationer. Regnskabet forsynes med en miljødeklaration med oplysning om forbrug af papir, kemikalier mv. ved trykkeprocessen.

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2001 er 400.000,- kr. I budgettet er medregnet udgifter til tekstforfatter, grafiker, oversætter samt tryknings- og distributionsomkostninger. Udgifterne deles ligeligt mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen.

De grønne guider har været inddraget i forbindelse med temaet "Lokal bæredygtighed".

Ingen bemærkninger.

Fortryk af Københavnernes Grønne Regnskab 2001

Ole Bach