Mødedato: 29.04.2002, kl. 15:00

Overførsel af midler fra 2001 til 2002

Overførsel af midler fra 2001 til 2002

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 29. april 2002

 

12. Overførsel af midler fra 2001 til 2002

MFU 149/2002 J.nr. 95/2002

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at der overføres et mindreforbrug fra 2001 til budget 2002 på det skattefinansierede område på 19.012 t.kr., fordelt med 1.100 t.kr. til Sekretariatet, 2.163 t.kr. til Energipuljen og 15.749 t.kr. til Miljøkontrollen,

at der overføres et mindreforbrug fra 2001 til budget 2002 på det takstfinansierede område på 90.000 t.kr. til Københavns Energi samt en merindtægt på 39.500 t.kr. på finansposterne, og

at der sker omplacering af budgetbeløbene mellem bevillingerne i budget 2002 på det takstfinansierede område for Københavns Energi som anført i nærværende indstilling.

RESUME

Med udgangspunkt i de gældende regler for overførsel af bevillinger mellem budgetårene, har Miljø- og Forsyningsudvalget mulighed for at søge om overførsel af mindreforbruget i 2001 til budgettet for 2002.

På Miljø- og Forsyningsudvalgets regnskab for 2001 var der et samlet mindreforbrug på de rammebelagte områder på i alt 110.491 t.kr.

Mindreforbruget var fordelt med henholdsvis 20.467 t.kr. på det skattefinansierede område og 90.024 t.kr. på det takstfinansierede område. Heraf ønskes overførsel af henholdsvis 19.012 t.kr. på det skattefinansierede område og 90.000 på det takstfinansierede område, svarende til i alt 109.012 t.kr.

Derudover er der forslag til omplacering af budgetbeløb mellem forsyningsgrenene inden for KE's bevillinger i 2002 som følge af rebudgetteringen af KE's budget for 2002 vedr. stabsomkostninger og varmesalg. Ændringerne er neutrale i forhold til kommunens kassebeholdning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 7. december 2000 (BR 522/00) bevillingsregler for overførselsadgang mellem budgetårene. Dette indebærer, at et års mindreforbrug på de rammebelagte områder kan overføres til det efterfølgende års budget i form af en tillægsbevilling.

I forbindelse med fremsendelsen af regnskabsprognosen for 1. kvartal 2002, skal forvaltningerne fremsende udvalgenes anmodning om overførsel af mindreforbrug fra 2001 til budgettet for 2002.

Regnskab for 2001

På Miljø- og Forsyningsudvalgets regnskab for 2001 var der et samlet mindreforbrug på de rammebelagte områder på i alt 335.819 t.kr. Heraf vedrører de 225.328 t.kr. underdækningen vedrørende el hos Københavns Energi. Dette beløb søges ikke overført i indeværende budgetår. Der henvises til notat vedr. over-/underdæknings-problematikken i budgetsammenhæng (MFU 59/2002, bilag 8).

Det resterende mindreforbrug fordeler sig med et mindreforbrug på 20.467 t.kr. på det skattefinansierede område og 90.024 t.kr. på det takstfinansierede område.

Som hovedregel kan et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte udgiftsområder overføres til det følgende budgetår. Den konkrete bevillingsoverførsel vurderes i lyset af udvalgets eventuelle interne lån optaget på baggrund af merforbrug i de foregående år.

I denne forbindelse kan det oplyses, at Miljø- og Forsyningsudvalget ikke har interne lån, hvor tilbagebetalingen ikke er aftalt.

Det skattefinansierede område

Mindreforbruget og de overførte midler fordeler sig således:

Skattefinansierede område

I 1000 kr.

Korrigeret Budget

Regnskab

Mindre-forbrug

Søges overført

Rest

Rammebelagte drift

Sekretariatet

14.523

11.968

-2.555

1.100

1.455

Energipulje

5.869

3.706

-2.163

2.163

0

Miljøkontrollen

82.166

69.973

-12.193

12.193

0

Miljøkontrollen, indtægtsdækket virksomhed

-132

-320

-188

188

0

Drift, i alt

102.426

85.327

-17.099

15.644

1.455

Rammebelagte, anlæg

Miljøkontrollen

31.799

28.431

-3.368

3.368

0

I alt skattefinansierede

134.255

113.758

-20.467

19.012

1.455

(- angiver mindreudgift/merindtægt)

I hovedposter ønskes de overførte midler anvendt således:

Sekretariatet

På Sekretariatets område søges 1.100 t.kr. overført til budgettet for 2002. Af dette beløb foreslås 500 t.kr. anvendt til udarbejdelse af virksomhedsplan og 400 t.kr. anvendt til ansættelse af administrerende direktør. For begge projekter gælder det, at der benyttes eksterne konsulenter.

Endvidere ønskes 200 t.kr. til AV-udstyr og opgradering af IT-udstyr.

Energipuljen

Regnskabet for bevillingen til Energipuljen udviste i 2001 et mindreforbrug på 2.163 t.kr. Mindreforbruget søges overført til 2002, hvor det vil blive brugt i henhold til retningslinjerne for Energipuljen, jævnfør MFU 61/2002.

Miljøkontrollen

Der er for en del af overførslerne tale om opgaver, der ikke kunne fuldføres i 2001, mens andre er ønsker om nye aktiviteter.

Den nedenstående angivelse af opgaver vedrører såvel drifts- som anlægsbevillingen.

Funktion 0.80.1 Fælles formål

Puljer til økologi og certificering, der ikke er anvendt i 2001 4.300 t.kr.

Borgerservicepuljen, bevilget i 2001, men ikke opbrugt 275 t.kr.

Øget bidrag til Temacentret, bevilling 1 mio. KK's andel 1,1 mio. 100 t.kr.

I alt 4.675 t.kr.

Funktion 0.89.1 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn

Yderligere udgifter til Luftinformation 700 t.kr.

Udgifter i forbindelse med kampagner på renserier og

udgifter til Miljønetværk 300 t.kr.

I alt 1.000 t.kr.

Funktion 0.91.1 Skadedyrsbekæmpelse

Indretning af giftdepot til skadedyrsbekæmpelse 200 t.kr.

I alt 200 t.kr.

Funktion 6.51.1 Sekretariat og forvaltning

Reserveret til udgifter til flytning 6.296 t.kr.

ISO-certificering af Miljøkontrollen 210 t.kr.

I alt 6.506 t.kr.

Funktion 0.81.3 Oprensning af grunde (Anlæg)

Oprydning af grunde 3.368 t.kr.

I alt 3.368 t.kr.

Samlet overført til 2002, Miljøkontrollen 15.749 t.kr.

Den konkrete anvendelse af anlægsmidlerne vil blive forelagt udvalget i form af en ansøgning om kapitalbevilling.

Den del af mindreforbruget, der ikke overføres til budget 2002, i alt 1.455 t.kr., overføres til Økonomiudvalget.

Det takstfinansierede område

Mindreforbruget og de overførte midler fordeler sig således:

Takstfinansierede område

I 1000 kr.

Korrigeret Budget

Regnskab

Mindre-forbrug

Heraf underdækning

Samlet mindreforbrug

Takstfinansieret drift

-664.585

-892.726

-228.141

Takstfinansieret anlæg

618.912

531.701

-87.211

I alt takstfinansierede

-45.673

-361.025

-315.352

- 225.328

90.024

(- angiver mindreudgift/merindtægt)

Af det samlede mindreforbrug på 90.024 t.kr. søges 90.000 t.kr. overført til budget 2002. Dette medfører en rest på 24 t.kr.

På det takstfinansierede område gælder hvile-i-sig-selv-princippet. Dette betyder, at den del af mindreforbruget, der ikke overføres til det efterfølgende budgetår, vil blive brugt til at nedbringe forsyningsvirksomhedernes gæld til Københavns Kommune.

Københavns Energi

Mindreforbruget ønskes bl.a. benyttet til udjævning af forskelle i regnskabssystemerne i Københavns Energi samt til fremrykning af aktiviteter med henblik på at styrke systemsammenhængene til økonomisk styring.

I hovedposter ønskes de overførte midler anvendt således:

Efterregulering af løn for 2001 4.000 t.kr.

Lønregulering pr. april 2001 blev ikke udmøntet før februar 2002, men burde rettelig have påvirket regnskabet for 2001.

Periodisering af feriepenge 39.500 t.kr.

For KE's selskaber og for elforsyningen skal der, i henhold til Årsregnskabsloven, være indeholdt omkostninger til periodisering af feriepenge. Dette gøres ikke i det kommunale regnskabssystem. Af hensyn til en stadig tilnærmelse mellem de to rapporteringsformer ønsker KE at udgiftsføre de skyldige feriepenge på årets regnskab, hvilket vil reducere forskellene mellem de to regnskabssystemer. Der er tale om en engangsudgift, da der det første år vil blive udgiftsført både foregående års feriepenge samt årets feriepenge.

Nyt budgetterings-, rapporterings- og opfølgningssystem 4.000 t.kr.

Implementering af nyt system til understøtning af den løbende styring af den decentrale økonomi- og opfølgningsproces, herunder en IT-understøttelse af det netop implementerede mål- og resultatstyringsprojekt. Undervisning og netadgang er inkluderet.

Dette medfører, at både den centrale økonomiafdeling og den enkelte budgetansvarlige får værktøjer til rådighed, som i væsentlig grad forøger mulighederne for at styre økonomien og følge op på mål og resultater. Der vil i de samme systemer være mulighed for at analysere afvigelser, simulere mulige scenarier og rapportere "bløde data". Endvidere vil KE kunne analysere omkostningssammenhænge til understøttelse af fremtidige strategier og budgetprognoser.

Køb af Turbinehalsgrunden 24.000 t.kr.

Købesum for Turbinehalsgrunden

Jf. indstilling om overdragelse af grunde m.v. der behandles som punkt 13 på dagsordenen for Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 29. april 2002.

Udvidelse af KE PartnerA/S 8.500 t.kr.

I forbindelse med udvidelsen af KE Partner A/S blev der bevilget en overførsel af aktiver til en nettoværdi af 35,6 mio.kr. med driftspåvirkning i KE Forsyning.

Som følge af lavere værdiansættelser og færre aktiver er den faktiske driftspåvirkning i KE Forsyning opgjort til kun 27,1 mio.kr. Dette betyder en nettomindreindtægt på i alt 8,5 mio. kr., der hermed søges dækket.

Markedsåbning 2003 6.000 t.kr.

Liberaliseringen på el-området nødvendiggør en lang række nye systemer, ændring og opdatering af administrative og tekniske rutiner, oprettelse af kommunikationsværktøjer med såvel forbrugerne som de øvrige leverandører og øvrige aktører i branchen. Hele den danske branche har nu påbegyndt arbejdet med at være klar til markedsåbningen og brancheforeningen har udmeldt rammer og standarder. Det er på denne baggrund, at KE vurderer, at der er behov for en ekstraordinær indsats. Lovgivningsmæssigt er det pålagt netselskabet at tilbyde alle elkunder frit leverandørvalg. Dette skift af leverandør skal være let og kunne effektueres uden tekniske hindringer. Leverandørskiftet skal være sikkert; der må således ikke kunne opstå tvivl om, hvem der til ethvert givet tidspunkt er leverandør. Systemet skal være implementeret og driftsklart den 18. november 2002.

Ledningsnetsvedligeholdelsessystem 4.000 t.kr.

KE ønsker at systematisere vedligeholdelsen af ledningsnettet. De forskellige forsyningsarter har hidtil haft hver deres planlægning af og gennemførelse af løbende vedligehold, renoveringer og udskiftninger af ledningsnettet. Dette skal nu standardiseres med henblik på at opnå en ensartet planlægning og gennemførelse af vedligehold, renovation og udskiftning af ledningsnettet, herunder ikke mindst de bagvedliggende beregninger, der er altafgørende for at optimere dette arbejde. Projektet vil med denne overførsel blive fremrykket.

I 2002 søges i alt overført 90.000 t.kr.

Placeringen af de overførte midler

I henhold til de gældende regler fordeles det overførte mindreforbrug imellem forsyningsarterne. Nedenstående skema illustrerer midlernes fordeling på konti.

Fordeling på forsyningsarter

1000 kr.

Gas

(fkt. 1.01.1)

El

(fkt. 1.02.1)

Varme

(fkt. 1.03.1)

Vand

(fkt. 1.04.1)

Spildevand

(fkt. 1.40.1)

Efterregulering af løn

300

1.000

1.300

1.000

400

Periodisering af feriepenge

3.000

10.200

12.300

9.700

4.300

Nyt IT-system

200

1.300

1.200

900

400

Udvidelse af KE Partner A/S

1.600

4.800

2.800

-1.300

600

Markedsåbning

6.000

Netvedligehold

4.000

I alt

5.100

27.300

17.600

10.300

5.700

Mindreforbruget til købet af Turbinehalsgrunden, i alt 24.000 t.kr. overføres til funktion 1.02.3 Elforsyning.

Posten med periodisering af feriepenge modsvares af en indtægt under finansposter på funktion 8.59.5 Mellemregninger

Omplaceringen af budgetbeløb

KE oplyste ved sidste regnskabsprognose pr. 20. januar 2002, at man i forbindelse med udmøntningen af det vedtagne budget 2002 på afdelinger, har konstateret behov for omplaceringer inden for KE's bevillingsområder. Som nævnt i regnskabsprognosen for 1. kvartal 2002 har udmøntningen nu fundet sted og har givet anledning til ændringer i varmesalg og fordeling af stabsomkostningerne. Det forslås at budgetbeløbene i 2002 omplaceres, jævnfør nedenstående oversigt .

Konto Beløb i mio.kr.

1.01.1 Gas 8,4

1.02.1 El -3,3

1.03.1 Varme 1,4

1.04.1 Vand -6,6

1.40.1 Spildevand 0,1

I alt 0,0

ØKONOMI

Der anvises kassemæssig dækning for udgifterne af mindreforbruget i 2001.

Overførslen på de skattefinansierede områder betyder et mindre kasseforbrug på 1.455 t.kr., idet der overføres 19.012 t.kr. af et mindreforbrug på 20.467 t.kr.

På de takstfinansierede områder betyder overførslen et mindre kasseforbrug på 39.524 t.kr. Dette skyldes, at der overføres 90.000 t.kr. til driften i KE mod et samlet mindreforbrug på 90.024 t.kr. samt det forhold, at udgiften til regulering af feriepengeforpligtelsen (i alt 39.500 t.kr.) ingen nettokassevirkning har, idet udgiften på driften modsvares af en merindtægt på finansposterne.

MILJØVURDERING

Ingen miljøpåvirkning.

BILAG

-

 

Peter Elsman

/ Jette Heintz

 

Til top